(opdateret 20. januar 2006)

Nyeste opdatering af Fugleskydningsbogen – den følger helt manuskriptet til selve bogen og henviser derfor af praktiske grunde nogle steder til ”midt i” og ”bagest” i den bog, der nu er på trapperne. Lige så med afsnittet om statistikken, der kun er delvist klar. Se stort på det og glæd jer i stedet over, at i denne internet-version er det muligt at søge på bestemte navne og emner. Og kik ind en gang imellem, for jeg opdaterer hele tiden manuskriptet

Fugleskydningen – og Dragør

Løst og fast om os og det 20. århundrede 

Af Hans V. Bischoff

”Han har skudt papegøjen”. Dette gamle udtryk for en, der har heldet med sig, handler i virkeligheden om fugleskydning. Det ærværdige Salmonsens Konversationsleksikon fortæller, at det oprindelig hed "at skyde papegøjen af", og at den gamle skik går tilbage til 1300‑tallet. De første fugleskydningsforeninger hed papegøjegilder, og Ordbog over det Danske Sprog citerer fra ca. 1750: ”Det Kiøbenhavnske Skyde Selskab foretager Tiirsdagen den 13. hujus Skyden til Popogoyen”.

Skikken når tilsyneladende Dragør med Amagerlands Skytteforening. Den er fra 1868 og lever stadig i bedste velgående. Denne forenings præmieskydninger kaldes "fugleskydning" første gang i 1888. Det efterfølgende bal blev holdt i Holms lokaler, Dragør Borgerforenings nuværende ejendom, Strandgade 14. Der, hvor ”Beghuset” også holder til. Skytteforeningens fugleskydning blev dog først en årlig begivenhed i 1922. Da havde Dragør Borgerforening været i gang år efter år i 16 år, så Dragør Borgerforenings er altså Amagerlands ældste årlige af slagsen.

Som det ses på det maleri, der blev lavet ved Borgerforeningens første fugleskydning, som stadig hænger i vor sal og som er gengivet i denne lille bog, skød man først fra havnen nordover. Så på fortet, og de sidste mange år i Holms hæderkronede lokaler. Der, hvor vi har boet siden 1916.

Borgerforeningens fugleskydning blev så populær og anset, at en kreds af folk – især sommergæster, det åbenbart kneb at få lov at være med - dannede deres eget fugleskydningslav i 1927, Dragør borgerlige Skyttelaug . Også det består den dag i dag.

Man skyder til måls mod en stiliseret træfugl, der er delt op i syv dele. Det giver præmie at skyde hver del ned, præmie både til skytten og til en tilfældigt udvalgt blandt de andre deltagere, som ikke en gang behøver at være til stede.

Mange tror, det er den, der skyder fuglen ned, der bliver fuglekonge. Sådan er det nogle steder, men ikke mange. De fleste steder er fuglekonge‑titlen en hæder, der tildeles en person, som udpeges i forvejen. Den, der rent faktisk skyder fuglen ned, må hos os "nøjes" med at kalde sig kronprins.

I gamle dage var det dyrt at blive fuglekonge. Folket ventede, at den udkårne gav et betydeligt antal omgange i sit regeringsår. Derfor vedtog Dragør Borgerforening i 1978, at ingen skulle kunne sige nej til hæderen af økonomiske grunde. Foreningen afholder nu alle de udgifter, der er forbundet med hvervet. På nær en: den plade, man ved regeringsårets udgang sætter på det dertil indrettede bandoler. Den betaler man selv.

Dragør Borgerforening har holdt fugleskydning så længe, at intet bandoler ville være stort nok til at rumme alle pladerne. De ældste sidder derfor smukt indrammet på væggen i vor sal. De blev stjålet for en del år siden, men lykkeligvis genfundet ‑ i Sverige.

Disse plader og navnene på dem er et helt lille stykke kulturhistorie i sig selv. Derfor udgør de rammen om denne uhøjtidelige skildring af en by, dens nærmeste omgivelser og en forening i det tyvende århundrede, altså til og med år 2000.

Vi takker Birgith og Gunnar Haastrup-Vigs fond, Amagerbankens Jubilæumsfond og Dragør kommunes kulturelle forvaltning. Uden deres økonomiske støtte og opmuntring var dette lille hæfte ikke blevet til.

Vi takker direktør Svend Elley for at gøre os opmærksom på de flotte dragørsider fra Familie Journalen, man kan se midt inde i dette skrift, og chefredaktør Jørn Bauenmand, Strandgade, for at give os lov at bruge dem.

Også stor tak til de gode venner, der har hjulpet undervejs i dets alt for lange tilblivelsestid og er kommet med gode forslag. Det gælder især Povl Abrahamsen, Svend Jans, Erna Wieder, Birte Hjorth og Dines Bogø. Som man kan se af nogle af navnene, har dette skrift været alt for længe undervejs. Det har så til gengæld givet mig mulighed for at lægge det ufærdige manuskript ud på vor hjemmeside med mange nyttige tilføjelser som resultat. Tak for dem.

Og tak til Dragørs særdeles velfungerende lokalarkiv. Den tak betyder på ingen måde, at andre har medansvar for de fejl, jeg trods al påpasselighed givet er kommet til at begå. Den lange tilblivelsestid har haft endnu en fordel: ved fornuftig forrentning af den økonomiske støtte, vi har fået fra ovennævnte kilder, er dette lille heftes budget blevet fire-femdoblet, så vi uden yderligere udgift for medlemmerne har kunnet forbedre den tekniske kvalitet betydeligt. Så meget, at der er kommet et rigtigt jubilæumssskrift ud af det. Og internettets fremmarch har givet os mulighed for alle tiders indholdsfortegnelse – bare slå op på vor hjemmeside www.borgerforening.dk og søg.

Der er sket så meget i Dragør i det 20. århundrede, at de følgende sider kun kan gengive et yderst beskedent udvalg. Men dog nok til, at man kan lege lidt lokal Hvornår Var Det Nu Det Var.

God fornøjelse.

HANS V. BISCHOFF

1906. Dragør får gas, el og borgerforening. Dragør Borgerforening bliver stiftet 23. marts. Lige siden 1931 har vi ellers troet, det var den 15. marts. Det slog man nemlig fast ved foreningens 25‑års‑dag, og siden den gang har det i mange år stået over buen fra det nuværende café‑lokale ind til den nuværende grill. Men museumsdirektør Finn Askgaard, Sønderstræde, konstaterede i 1994, at vi er over en hel uge yngre. Eller næsten en hel måned ældre. Der er nemlig fire datoer at vælge mellem: den 16. februar 1906 var der generalforsamling i foreningen "Dragørs Fremme". Ud på de små timer ‑ altså måske endda den 17. februar ‑ enedes 32 mennesker om at lave en borgerforening. Den 15. marts satte en gruppe mennesker sig på Gamle Kro, det nuværende Strandhotel, og lavede lovudkast til den stiftende generalforsamling. Den blev holdt 23. marts. Af de første love ‑ de findes endnu på Det kongelige Bibliotek – fremgår, at månedskontingentet er 35 øre, at de 15 skal gå til velgørenhed (lærlingestøtte og det kommende alderdomshjem), at foreningen skal holde møde ikke mindre end 1 á 2 gange ugentlig, navnlig i vintermånederne, og at der stort set er mødepligt. Lovene siger nemlig, at medlemmerne "skiulle saa vidt muligt give Møde" på disse ugentlige mødeaftner, da "Udeblivelse herfra let vil svække saavel Selskabeligheden som Interessen for Foreningen i sin Helhed." Referaterne udpeger skrædder A. Gregersen som manden med ideen. Han blev næstformand. Første formand: snedker H. Blichmann. Kasserer: fabrikant W. Wieder. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: købmand C.W. Møller, manufakturhandler G. Hansen og murer H. Stautz. Før året er omme, er der 80 medlemmer. I begyndelsen holder foreningen til på Gamle Kro. Altså det nuværende Strandhotel. Øl koster 15 og 16 øre alt efter arten. En toddy er helt oppe i 20. Se bag i denne lille bog, hvad pengene var værd den gang. * Fugleskydningsfesten bliver dog holdt i august allerede samme år i vor nuværende ejendom, der den gang hed Holms Lokaler. Det skulle Holm have 10 kroner for. 40 medlemmer skød med. Første fuglekonge: tandlæge P. Rasmussen. * Kastrup Bank ændrer navn til Amagerbanken. * Nordre Røse fyr fra 1877 bygges om til vinkelfyr med fast linseapparat og noget så fint som en acetylenglødenetsbrænder. * Direktør Sophus Falck fra Dragør opretter sit siden så kendte redningskorps. * Antallet af Dragør‑lodser er helt nede på syv. Blot et kvart århundrede før var der over 50. * Sidst i december holder Borgerforeningen sin første juletræsfest. 67 voksne og 94 børn danser om træet.

1907. Amagerbanen når omsider frem til Dragør, og Borgerforeningen gør, muligvis i den anledning, den ny stationsforstander, A. Kastberg, til fuglekonge. * Dragørs vandforsyning overgår fra byens ni offentlige jernposte, hvoraf de to eksisterer endnu, til de mere nymodens vandrør. * Dragør Postekspedition flytter fra Stationsvej 8 til sin nuværende adresse på stationen. * Gamle Kro prøver at skaffe sig ekstra togturister ved at skifte til et mere nymodens navn, Dragør Strandhotel, og Ny Kro skynder sig at udnytte lejligheden til at sætte sig på kronavnet. Der sidder den endnu. * Der var også turister nok til at oprette Dragør Badehotel, der siden blev kendt som Dehlsens Hotel, som derpå i mange år hed Dragør Færgegaard og som i 1993 genantog sit oprindelige navn, Dragør Badehotel. * Amagers historiker, Chr. Nicolaisen, begynder at udsende sin "Amagers Historie" støttet af Carlsbergfondet. * Dragør Boldklub stiftes. * I Borgerforeningen holder forfatteren Johan Skjoldborg foredrag for medlemmerne, der på årets generalforsamling med 15 stemmer mod 10 forkaster et forslag om, at også kvinder skal kunne blive medlemmer. Selv forslagsstillerne ville endda kun lukke kvinder over 22 ind. "Man betragter Foreningen som et Fristed for Mænd", lyder det fra flertallet. 

1908. Årets fuglekonge: manufakturhandler Georg Hansen. * Det ny tog sidder fast i snemasserne mellem Store Magleby og Dragør. For første gang. * Vælgerne kræver mere tid til at stemme til kommunevalget end de to timer fra 10 til 12, som er sat af. De vil også have to timer om aftenen, så de ikke skal forsømme deres arbejde. * Partikulier A. Eicke køber Strandhotellet for 59.000 kr. Af hensyn til yngre læsere skal røbes, at hans titel intet har med politiske slavearbejdere (parti-kulier…) at gøre. I dag ville man kalde ham rentier. * I maj klages over de mange løsgående høns på Dragør kirkegård. * Amagerbanken åbner afdeling i Dragør i det gamle postkontor, hvor der samme år installeres telefoncentral. Bankdirektørens datter, frk. Siri Petersen, ansættes i den ny afdeling. * Byforstanderskabet forærer Dragør Borgerforening en grund på 1.564 kvadratalen i Nyby (det nuværende nr. 17), så foreningen kan bygge et alderdomshjem. Borgerforeningen flytter fra Strandhotellet, lejer sig ind i vor nuværende ejendom, der den gang hed Holms Lokaler, og holder viseaften med skuespillerinden Oda Nielsen. 

1909. Murermester H.F. Stautz bliver fuglekonge. * Dragørs ny teater åbner på Strandhotellet. Det er "indrettet efter Nutidens Fordringer med elektrisk Lys og Asbestdekorationer" som det hed i en samtidig reportage. * Restaurant Jernbanepavillonen åbner ved Dragør Station med gæstgiver Hans V. Terp som daglig leder. * Dragør hænges ud som "Smugkroernes Paradis". Der skal findes mere end 20 ulovlige udskænkningssteder i byen. "Den alt for elskværdige Birkedommer bør gøre et alvorligt Forsøg paa at komme dette Uvæsen til Livs", hedder det i en klage. * Uro omkring det planlagte Dragørfort på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten. Mange er bange for, at byen på grund af naboskabet bliver skudt i grus, hvis krigen kommer. * Byggegrundene falder i pris. Kommunen overvejer at sætte prisen ned fra en hel krone til en halv pr. kvadratalen. Det svarer til kr. 2,50 og kr. 1,25 pr. kvadratmeter. Se bag i denne lille bog, hvad det svarer til i nutidskroner. * Dragør får sin første biograf. Den ligger på havnen, hedder Dragør Kino Teater og spiller "Dantes guddommelige Helvede" hver hele og halve time. * Henrik Stangerups morfar, den svenske forfatter Hjalmar Söderberg, skriver "Hjertets Uro" under et ophold på Badehotellet. Bogen indeholder "mange små muntert‑ironiske situationer fra livet i den lille fisker‑ og ferieflække" skriver forfatteren Harry Kaae mange år efter. * Chr. Nicolaisen slår til lyd for, at borgerne bør have ret til at vide, hvad byens penge bliver brugt til. Det er byens styre ikke meget for. * Dragør Borgerforening holder basar til fordel for sit kommende alderdomshjem i Nyby. Holms Lokaler er i den anledning omdannet til vinterhave med lysthuse, boder og smukke sangerinder.

1910. Gæstgiver Jan Passer på Dragør Kro bliver fuglekonge. * Et helt år efter alle andre kommer Dragør med i den ny kommuneordning. Det gamle byforstanderskab med fire byforstandere og en livstidsvalgt foged afløses af en kommunalbestyrelse. "Herefter var det ikke mere de gamle Skippere alene, der førte Ordet", hedder det. * Københavnerne begynder at ligge på landet i Dragør. * Elisenborg, der havde været i den senere A.P. Møller‑families eje, indrettes til restauration. * Dragør havn, der så sent som i 1748 var landets næsttravleste efter København med over 100 skippere og 130 større fartøjer, er nu nede på 20 sejlskibe og 80 mindre fartøjer og både. * Dragør får på ny sit private bjergelav. Det hedder det ifølge Retskrivningsordbogen. Det er det senere gadenavn, der har et r for meget, Bjergerlav. I mange år deltog hele byen i bjergningerne. * Vægterne går over til at blive ansat af byen. Før krævede de selv op af hver enkelt ejendom: 10 øre pr. skorsten, dog højst 20 øre hvert sted. * Et barn født udenfor ægteskab på Saltholm rejser spørgsmålet om, hvilken kommune øen hører under. Indenrigsministeriet skærer igennem og siger Tårnby. Sådan berøvede storken Dragør den smukke og historiske ø. Dog kun midlertidigt, for problemet blev af uransagelige årsager først endeligt afklaret i 1916. * Sidst i juni nødlander ingeniør Cederstrøm i sit Bleriot-fly på selv samme Saltholm under kapløbet med Alfred Nervø og Robert Svendsen om at blive første flyver over Sundet. * Dragør Borgerforening holder sommerudflugt med dampbåd til Skodsborg. 30 deltager. Skrædder A. Gregersen afløser H. Blichmann som formand.

1911. Kemigraf Hans Henrik Bager vælges til fuglekonge. * Ullerup Selskabelige Skytteforening, der står for Ullerups fastelavnsridning onsdag efter fastelavnssøndag, opstår ved en sammenlægning af Ullerup Selskabelige Forening og Ullerup Salonskytteforening. * Det er nu 100 år siden, plattysk var eneste sprog ved gudstjenesterne i Store Magleby kirke. Gårdejerne ejede kirkestolene, men dragørere kunne få lov at sidde ned alligevel. Dog kun mod betaling. * Borgerforeningen er nu oppe på 111 medlemmer. Man lukker heller ikke hvem som helst ind. * I maj er der faneindvielse og rejsegilde på foreningens kommende alderdomshjem, kommunens første, i dag Nyby 17. Festmiddagen om aftenen koster hele halvanden krone kuverten, så der kan blive lidt tilovers til det gode formål, som kom til at koste 11.537,78 kroner alt iberegnet.

1912. Appreturmester Frantz Hansen bliver fuglekonge. * Opfyldningen af kysten ved Walløes havn begyndes, så der dannes et "fluepapir" for de badende.* Lodstårnet bygges, fordi det ny Dragørfort, der opføres 1910-15, skygger for lodserne. Fra den lille grønne altan oven på Lodsstationen kan de ikke længere se, om der er skibe, der flager efter lods sydfra. Der lyder vilde protester mod det ny lodstårn - "det grimme Stavær", som man kalder det. Men lige meget hjælper det. Radio til skibene er endnu fjern fremtid, og der skal jo sejles. * Højesteret slår fast, at Amagers grundejeres ret til at have dyr gående på Saltholm, de såkaldte Saltholms-rettigheder, ikke kan fraskilles ejendommene på Amager. Derfor har en del villaejere i Dragør stadig saltholmsrettigheder. * Hans Stautz afløser A. Gregersen som formand for Borgerforeningen.

1913. Fabrikant J.P. Johansen vælges til fuglekonge. * Dragør fejrer, at det nu er 200 år siden, det første bjergelav under bystyret blev dannet. * Byen køber sig fri af konge‑, kirke‑ og præstetiende formedelst 2.775 kr. en gang for alle. * Kommunalbestyrelsen indgår aftale med Belysningsvæsnet i København om at indlægge elektricitet i Dragør by og levere samme i stil med den ordning, Tårnby har fået. Dog under forudsætning af, at den koncession, kommunen tidligere har givet ”Dragør Gas, Vand og Elektricitet” ikke krænkes. * Det vedtages at forhøje bytjenerens løn fra 400 til 600 kroner årligt, og at ringerens løn sættes op til 160 kr. årligt fra nytår. For den sum skal han dog også passe kirkegården. * Kommunen optager et lån på 15.000 kr. til opførelse af et rådhus, men i ventetiden bevilger man formanden telefon indlagt i kontoret i hans hjem på kommunens regning. * Uddrag af kommuneprotokollen: ”En Skoleforsømmelsesliste for Drengeskolens 2. Klasse udviste, at XX’s søn YY havde forsømt 3 Dage, hvorfor man vedtog at der skulde betales 36 Øre i Bøde.” Det er mig, der har sat X’erne og Y’erne ind. * Kjøbenhavns Telefonselskab får lov at grave ”underjordiske Kabler” ned i byens gader og opstille telefonpæle.

1914. Gæstgiver H.V. Terp, der nu er flyttet fra Jernbanepavillonen til Strandhotellet, bliver fuglekonge. * Byens styre holder sit sidste møde i det gamle rådhus, det nuværende museum på havnen. Det blev opført 1682 og skulle tjene til pakhus, men allerede 1790 satte byforstanderskabet sig på det. Påstanden om, at skorstenen er snoet, for at ingen skulle kravle ned og høre, hvad de kloge snakkede om, er desværre en skrøne. Snoningen er ren dekoration, formentlig efter engelsk model. * Samtidig indvies det ny rådhus med arkitekttegnet kikkenborg på taget. Det er det, der siden blev til Teknisk Forvaltning. Der står 1915 på gavlen, men det var altså 1914. * Forfatteren Kai Friis Møller indkvarteres som medlem af den såkaldte sikringsstyrke under første verdenskrig i Store Magleby. I Lars Lindebergs bog ”De så det ske” er han citeret for, at han og et halvt hundrede andre blev anbragt på høloftet hos gårdejer Adrian Geertsen og de fik ”til sengetøj den forhåndenværende halm, der lige knebent nok kunne forslå til et par heste: det blev ca. to halmstrå pr. mand.” Næste morgen fik de kaffe ”serveret af en brillant bedstemor, for hvem det ikke var noget epokegørende at skulle lave kaffe til et halvt hundrede soldater: -Det er jeg da vant til; vi havde også indkvartering i fireogtres…” * Journalisten Franz von Jessen afslører tyske forsøg på at befæste Saltholm i forbindelse med verdenskrigen. * Foreningen af torvesøgende Producenter skifter navn til det nuværende Amagerlands Producentforening. * Borgerforeningen holder maskerade og tøndeslagning. 85 herrer og ikke færre end 107 damer deltager. En særlig børnetøndeslagning samler 181 børn.

1915. Skibsfører Jan Rasmussen vælges til fuglekonge. * 31. marts nedlægges den bom inde ved Christianshavn, der skulle tvinge amagerbønderne til at betale bompenge, når de bragte varer til hovedstaden. Den var fra 1790. Bommen lå på hjørnet af Amager Brogade og Prags Boulevard op mod kirkegården.* Chr. Nicolaisens tredje og sidste bind af "Amagers Historie" udkommer. * Amagerbanen kritiseres kraftigt af kunderne. Et læserbrev hævder, at ”Det er Banen, jeg vil gøre Vrøvl over, selvom det ikke hjælper meget, kan det maaske dog være, at Driftsbestyreren vil tænke over det. Det der er galt er den forfærdelige Uregelmæssighed der er over Togenes Afgang. For mange Mennesker, der skal være bestemte Tider paa Kontor eller anden Virksomhed er det til megen Ubehagelighed, naar 8-Toget er forsinket. Man skulde synes det er unødvendigt, naar Togene ofte er 15-20 Minutter forsinket, navnlig naar man tager i Betragtning at hele Banestrækningen er 12 km.” * Der indrettes boghandel i Kommandørboligen på Kongevejen. Den lå der endnu til 2001. * Dragørfortet bliver kampklart. * Engelsk ubåd går på grund ved Holmetunge på Saltholm. Danske marinefartøjer prøver at lægge sig imellem, men kan ikke hindre, at tyske torpedobåde skyder det meste af den engelske besætning ned på dansk område. * Amager Avis rapporterer begivenheden, hvor 15 englændere blev dræbt, som en enspalter på side 2. Avisens forsidehistorier hedder den uge ”Kloakuvæsenet i Sundbyerne” og ”Badesaisonen”.

1916. Urtekræmmer Robert Madsen bliver fuglekonge. * Nu klapper fælden: Saltholm bliver endegyldigt lagt ind under Tårnby. * 1. februar bestod Dragør kommune af 389 huse og gårde og 2.085 indbyggere. * Tallene kan ikke sammenlignes med den nuværende kommune, der jo har Store Magleby med. * Dragør Kajak Klub stiftes. * Amager Avis skriver, at ”Dyremaler Th. Philipsen vil i Januar Maaned holde Avktion over sine malerier og studier, i alt ca. 450 billeder. ”Der bliver sikkert Priser”, skriver bladet. * Restauratør Jensen, Dragør Strandhotel, ønsker fra april at ophæve bespisningen af de indkvarterede soldater. Kvarterværterne vil nu nedsætte et udvalg for at få spørgsmålet ordnet på anden måde, så husejerne kan nøjes med at lægge senge til og slipper for at levere kost..* Amagerbanken holder generalforsamling i Havnecafeen ved Knippelsbro og udvider aktiekapitalen fra en kvart til en halv million kroner. I århundredets sidste år, år 2000, er koncernens ansvarlige kapital 1097 millioner kroner. Dog ikke i købekraft - kroner er jo ikke, hvad de har været. Se bagest i denne lille bog.

1917. Fabrikant J.P. Johansen bliver den første, der opnår at blive borgerforeningsfuglekonge to gange. * Salmonsens nyudsendte Konversationsleksikon beskriver Dragør som en "købstadlignende Landsby på den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt, Sokkelunds Herred, Store Magleby Sogn". * Et forslag om, at staten skal købe Saltholm for 350.000 kroner stilles i bero, fordi riget fattes penge. * Dragør Sangforening fylder 50. Den holdt i mange år til i Borgerforeningens nuværende ejendom, Strandgade 14. Det gjorde Boldklubben, Fiskeriforeningen, Socialdemokratisk Forening og mange andre også. * Fristedet (se 1907) forsvinder - mændene giver sig ‑ kvinder kan nu blive medlemmer af Dragør Borgerforening. For begge køn gælder dog, at man skal være mindst 22, uberygtet og anbefalet af en, der er medlem i forvejen. Kontingent: 50 øre om måneden. Heraf går dog kun de 20 til selve foreningens drift. 15 øre går til en bygningsfond. De sidste 15 øre bliver delt lige mellem alderdomshjemmet og lærlingestøtte. Foreningen overtager Holms Lokaler, vor nuværende ejendom, efter at have boet til leje i dem i ni år. Pris: 11.662,78 kr. Indvielsesfest i januar. Der var 160 til festmiddag, heraf 29 inviterede. Kuvertpris: kr. 2,50. Allerede den gang kendte man til livlige lotterier i forbindelse med festerne. Der blev bl.a. bortauktioneret grisetæer, blodpølse og et grisehoved. Grisen var indkøbt levende, de gamle regnskaber viser udgifter til grisefoder. * Borgerforeningen opretter bibliotek. * P. Schmidt afløser Hans Stautz som formand.

1918. Kunstmaler Henrik Strømberg bliver fuglekonge i det år, første verdenskrig slutter. * Koks er blevet otte gange så dyre, som de var, da krigen begyndte i 1914. * Dragørfortets bestykning er oppe på 15 kanoner, heraf fire brugte med en kaliber på ikke mindre end 35,5 cm. De kunne skyde 10,7 km. Fire andre mindre kunne skyde 12,9 km. En distance der med ændret ammunition i trediverne kom helt op på 17,8 km. Bare 300 meter til, så havde det set sort ud for Limhamn. Fortet, der tillige var søminestation, havde en krigsbemanding på 380 mand. * Søvang stiftes som villakvarter. Siden laves det om til sommerhusområde. For så i nyere tid at blive et eksklusivt villakvarter med mange prominente indbyggere. * Borgerforeningen samler 100 kr. ind til et billard, og skuespiller Zangenberg optræder ved en aftenunderholdning for 126 fremmødte. Yderligere 70 dukker op til dansen bagefter. 147 børn deltager i foreningens børnemaskerade, og de 217 voksne tilskuere støtter foretagendet med hver en 25‑øre. 213 deltager i foreningens børnetøndeslagning. Snedkermester Jørgen Blichmann afløser P. Schmidt som formand.

1919. Arkitekt Chr. Christiansen bliver fuglekonge i juli. Det var ham, der tegnede Dragørs ny rådhus fra 1914. * Poul Sander overtager badeanstalten, der den gang lå for enden af Rønne allé. Foruden børnebad og fællesbad var der særlige afdelinger for kvinder og mænd. "Vi badende kunne svømme over til fortmolen og sole os der, indtil vagten kom og smed os ud", fortæller en af dem, der var med. * Saltholms-hartkornet, der jo går efter jordtilliggende, bliver på grund af udstykningerne fordelt i stadig mindre andele. Indenrigsministeriet bestemmer, at mindste andel i fremtiden skal være 1 fjerdingkar og 1 album. Der går 32 fjerdingkar på en tønde land og 3 album på et fjerdingkar. * Opvarter Martin Borg søger kommunen om tilladelse til at leje et areal og opføre en træpavillon på Sydstranden til beværtning for de mange søndagsgæster om sommeren. Begyndelsen til ”Sylten” * Der bliver stjålet rationeringsmærker fra Dragør Rådhus (der, hvor Lokalarkivet er nu). Redaktør Chr. Nicolaisen beregner og anmelder, at i ”fri” handel kan de indbringe ”paa det nærmeste 10.000 Kroner. Tyveriet må således regnes for et godt Kup”. * Borgerforeningens kassebeholdning når ned på 52 øre. Det var heller ikke mange penge den gang.

1920. Slagtermester Charles Børgesen bliver fuglekonge. * Grå skole på Vestgrønningen opføres. Den er tegnet af fuglekongen året før. * Lufthavnen begynder at ekspropriere. I første omgang dog kun 600 tønder land. * Danmark sætter arbejdsugen ned fra 57 til 48 timer. Dette gælder dog ikke søfart, landbrug og enkelte særlige fag som kuske og fyrbødere. Spisepauserne må man stadig selv sørge for. Har man brug for sådan nogle, forlænges arbejdsdagen tilsvarende. * Ullerups bylaug køber en af de barakker, der blev bygget under første verdenskrig til soldater fra Sikringsstyrken. Den bruges den dag i dag som forsamlingshus. * Det år var det 400 år siden, Dragørs befolkning toppede under sildemarkedet. Resten af året boede der kun få hundrede. Men i sildetiden – Bartholomæi dag 24. august til Dionysii dag 9. oktober - kom hansestædernes søfarende til Dragør og Skanør med klæde og krydderier og stærkt øl og købte sild i stedet til fastetiden sydpå. 1520 var der titusindvis af mennesker på lejet i den halvanden måned, sildetiden varede. Nogle mener 40.000. Det er nok i overkant, men en samtidig fogedrapport fortæller om et slagsmål, hvori 20.000 deltog, og en foged må vel kunne tælle. Under Grevens Fejde 1536 brænder det meste af lejet, og år 1600 er indbyggertallet nede på lidt under 200.

1921. Arbejdsmand Ludvig Petersen bliver fuglekonge på Bastilledagen 14. juli. * Staten eksproprierer 320 hektar til den fremtidige lufthavn i Kastrup. * Dragør kommune opfordrer i en annonce borgerne til at forsyne deres ejendom med nummer. Numrene kan afhentes på kommunekontoret. * Dragør får sin første kæmner. To kommunalbestyrelsesmedlemmer udtaler, at hans løn ikke bør være under 1.500 kr. om måneden. * Samtidig beder vægter H.C. Jans om lønforhøjelse. Den bevilges. Han stiger dermed fra 120 til 125 kr. om måneden. * Store Magleby fejrer 400‑året for hollændernes ankomst. Mange af Hollænderbyens borgere betaler for at komme med på et maleri, der stadig kan ses på rådhuset deroppe i den gamle Hollænderby, det nuværende Store Magleby.

1922. Barber Johs. Kjølner bliver fuglekonge. * Julemærket tegnes for første gang i Dragør. Marinemaleren Chr. Mølsted vælger skoleskibet København som motiv. Der bliver solgt julemærker for i alt 210.684 kroner. De kostede to øre stykket den gang. * Amagermuseet åbnes. * Nederlandenes dronning Wilhelmina og hendes gemal besøger hollændernes efterkommere i Store Magleby, men Store Magleby‑fastelavnsrytterne henlægger ærestøndeslagningen i anledning af den hollandske majestæts besøg til danskebyen Dragør. * Dragør Sejlklub bliver stiftet. * Amagerlands Skytteforenings skydebane ved Maglebylille eksproprieres for at give plads til den kommende storlufthavn. Staten yder en erstatning på kr. 3.673,80. De anbringes efter en bestyrelsesbeslutning i kreditforenings-obligationer. Fra nu af går Skytteforeningen over til at holde fugleskydning hvert år.

1923. Lærer A.H. Andersen er årets fuglekonge. * Lodsstationen på havnen fylder 100, dog kun den vestlige ende. Den østlige er en nymodens forlængelse fra 1879. * Foreningen "Dragørs Fremme" skænker kommunalbestyrelsens mødesal et maleri af Chr. Mølsted, "Byens Baad gaar ud til grundstødt Skib". Den gang kunne man få en ægte Mølsted for 3.500 kr. * Købmand Ravn sætter benzinstander op klods op ad den 200-årige milepæl på Kongevejen. Det vækker protester, men først fire år efter flyttes den over ved hans butik, den nuværende radiobutik, hvor den får lov at blive til slutningen af fyrrerne. * Fastelavnsmandag ringer kong Christian Xs adjudant og spørger, om der er tøndeslagning i Store Magleby i år, og om majestæten må komme og se på. Ja til begge dele. Det blev til i alt 10 fastelavnsbesøg gennem årene, det sidste i 1940. Kongen blev ikke indbudt. Han kom af sig selv, når han havde lyst og tid.

1924. Smed Harald Hansen udpeges til fuglekonge. Den tidligere fuglekonge Hans Stautz bliver på ny formand for Dragør Borgerforening. Han afløser snedkermester Jørgen Blichmann. Isvinteren skaber voldsomme problemer. Store skader på havnen. ”Begge Havnehoveder og Havnefyret er skudt ned og Havneindløbet er fyldt med Is. Den har gjort stor Skade paa Bolværker, Baade og Skure. Det ene af Kajakhusene er skudt ned…Skadernes anslaas til omkring 20.000 Kr. alene på Molerne,” hedder det i Amager Bladet, der fortsætter: ”Det er ubegribeligt, at Isen har kunnet skrue ind paa det lave Vand i Krogen. Her har Isen løftet store Sten fra Stensætningen og væltet sig ind gennem Plankeværket i Toldgaarden gennem Bagvæggen i Brugsforeningens Skur.” Toldgaarden er bagsiden af den nuværende Strandjagt. Også vor nabo-ø led under isen. ”Paa Grund af Isvanskelighederne har Postvæsenet i sidste Uge gentagende Gange maattet etablere Flyvepost til Saltholmen. Posten blev nedkastet fra 25 Meters Højde og forløb saaledes tilfredsstillende”, som Aamger Bladet skrev. Redaktøren, Chr. Nicolaisen, skriver dog ikke noget om hvordan det gik med posten den modsatte vej. * Moderne teknik vandt indpas på valgaftnerne. Ved årets folketingsvalg ”holdt man Valgaften i Dragør Borgerforening, Strandhotellet og paa Kroen. Alle tre Steder blev Valgresultaterne meddelt saa hurtigt det lod sig gøre, hovedsageligt ved et Arrangement med Kastrupforeningerne, men også gennem ”Politiken”s og ”Berl.Tid.”s Telefonaviser samt gennem en privat Radioopfanger. Der var Liv og Røre lige til Kl. 3 Morgen alle tre Steder og man kunde da danne sig et sikkert Billede af Valgets Udfald som ikke vakte lige stor Begejstring i alle Lejre”, som Amager Bladet skrev. Det var det år, Stauning dannede Danmarks første socialdemokratiske regering.

1925. Årets fuglekonge er boghandler Chr. Schou (den siden så kendte fru Schous mand - den dame, der påberåbte sig fast plads i Amagerbanens rutebiler og skånselsløst med spidsen af sin paraply bortdrev de formastelige, der ikke vidste bedre og derfor af vanvare havde sat sig på den) bliver fuglekonge. * Til fordel for Borgerforeningens Lærlingekasse indkalder Dragør Boldklub til opvisningsaften på Strandhotellet med foredrag af ”Hr. Kaptajn Jespersen”, siden kendt fra radioens morgengymnastik. Der kom så få, at der intet overskud blev. Til gengæld kom der over 600 til et arrangement lidt senere samme sted til protest mod Amagerbanen. En daglig passager, dr. phil. Vilh. Ludvigsen, sagde at det ikke er personalet, men ledelsen, der er stivbenet. ”Materiellet rasler, ligesaa Vinduerne, der snart er det mest levende. Hjulakslerne maa være trekantede” hed det bl.a. i Amager Bladets referat.* Lufthavnen i Kastrup åbner og fylder i første omgang 13,5 hektar. Nu (år 2000) er den oppe på 1140 hektar eller 11,4 kvadratkilometer. Hammer laver restaurant i et gammelt krudthus dernede, som dragørerne stadig siger om Kastrup. Mens Køge Bugt er deroppe. * Et frodigt revyår: fastelavnsrevyen skrives af bl.a. Kai Holbech, Richard Steffensen og Einar Rosschou. Til revy nr. 2, sommerrevyen, skriver Kai Holbech "Dragør, Dragør, dejlige by", som siden er blevet Dragørs nationalsang i den grad, at der er dem, der rejser sig op, når den synges. En af aktørerne er Borgerforeningens senere fuglekonge Arthur Jensen, af mange bedre kendt som Kokken. Han spiller Honolulus trafikminister, der rejser til Danmark for at studere jernbanedrift ved Amagerbanen. Årets tredje revy stod de fine landliggere i Tennisklubben for. * Brugsforeningen i Dargør vedtager på en generalforsamling at likvidere. Man regner emd et underskud på 40.000 kr. eller ca. 300 kr. pr. medlem. * Malermester Carl Leth afløser Hans Stautz som formand for Borgerforeningen. 

1926. Fuldmægtig A. Sørensen bliver fuglekonge. * Amagers historiker, postmester Chr. Nicolaisen, forudser samfærdselsmidlernes rivende udvikling og foreslår de hidtidige gadenavne ændret, fordi mange af dem i virkeligheden er københavnske. Han digter nogle, der ikke kan forveksles, men alligevel lyder, som om de har været der i århundreder. Samtidig får han Strandstien nord for havnen åbnet for offentligheden. Villaejernes hegn skal flyttes tilbage fra strandkanten. Nicolaisen påviser nemlig, at hollænderbønderne gennem tiderne har haft ret til at samle tang langs stranden, og de skulle jo gerne kunne komme til igen, hvis de fik lyst. * Læge Sehesteds praksis overtages af en ung mand ved navn Poul Dich. * Dragørgaard ved havnen nedlægges som landbrug, og kostalden og hestestalden bygges om til de rækkehuse, der i dag ligger ved siden af biografen. Selve biografen indrettes siden i gårdens gamle lade. * Nordre Røse fyrs tomands bemanding får det lettere: fyret går fra gas til elektricitet. * Stationsforstander J.P. Kure afløser Carl Leth som formand for Borgerforeningen.

1927. Lærer A.H. Andersen bliver fuglekonge for anden gang. * Ny skole tages i brug i Store Magleby. * På Dragør kirke opsættes mindetavle over de af byens folk, der blev på søen. * Dragør borgerlige Skyttelag stiftes for at fremme samarbejdet mellem landliggerne og byens egne. * Graverboligen (i dag kirkekontor) holder op med at være skole. * Udlængerne til Raagaard i Ullerup brænder ned, men stuehuset reddes, selv om sprøjtemandskabet fra Store Magleby taber slangerne undervejs, og selv om det var så strengt frostvejr, at vandet fra de utætte brandtønder gjorde vejen så glat, at sprøjtehestene ikke kunne stå fast. Et øjenvidne siger i Inger Kjær Jansens bog om Ullerup, at "så lille jeg end var, kunne jeg godt se det meningsløse i at hente vand ved byposten i Viberup ved smeden og så køre til Raagaard og ankomme med to halve spande vand." Dr. Dich foreslår oprettet et fredningsnævn. Han får det gennemført syv år senere.

1928. Kok Arthur Jensen, bedre kendt som Kokken, byens populære forhandler af Dragør‑Guf og Dragør‑Begejstringer, bliver fuglekonge. * 3. januar lander et af hærens fly på Saltholm, fordi de havde fået hurtig brug for en jordemoder på Holmegaard. Den nyfødte fik i anledning af det uvante trafikmiddel navnet Stella Flyvia. * Dragørs nuværende biograf indrettes i Dragørgaards forhenværende lade. Rygtet siger ellers, det er den gamle kostald, men jeg har selv spurgt en af dem, der var med. * Amagerbanken fylder 25 (den begyndte jo som Kastrup Bank) og trakterer i den anledning aktionærerne med hummer og kylling i stedet for den allerede da obligate forlorne skildpadde. * Einar Worm benytter et sygeleje til at skrive den vistnok første Borgerforenings‑revy. Den hedder "En traadløs Aften", er i 19 afdelinger, giver 470 kroner i kassen og har Gerda Worm, Thora Bidstrup, Kaj Leth, vor senere fuglekonge Verner Riiber og vort senere æresmedlem Axel Aagesen (af mange bedre kendt som Köpernicken) blandt de medvirkende. Ved festen bagefter er herrerne i smoking og damerne i tilsvarende stort skrud. * Generalforsamlingen beslutter, at Borgerforeningen skal søge beværterbevilling. Året slutter med pølse‑ og ølgilde og ikke færre end to juleballer. 

1929. Årets fuglekonge: maskinmester P.H. Schiønnemann. * Voldsom snestorm af nordost blokerer Amagerbanen ved de graner, der indrammer banelinjen mellem Store Magleby og Dragør. Flere dages intensiv snerydning må til, før omverdenen ikke længere er afskåret. * Det går bedre med et andet tog: Minna og Poul Dich arrangerer stort Amager‑optog. Lokalarkivet har det på film. * Jerngitteret omkring den gamle frimurerloge i København købes for knapt 4.000 kr. og sættes op omkring Dragør kirke, hvor det står den dag i dag. * Amagerbanken må flytte den stadig mere populære generalforsamling væk fra øen. Ingen Amager‑lokaler kan længere rumme den voksende aktionærkreds. Det år var der 225 med til skildpadden. I 1990erne vokser tallet til over 6.000.* Med fire stemmer mod tre nægter kommunalbestyrelsen Borgerforeningen tilladelse til at holde Sankt Hans‑fest på Badstuevælen. Man skulle endda have loddet en hel bil væk. * Borgerforeningens sal moderniseres, males, dekoreres og forsynes med ny kakkelovn, men indvielsesfesten ender i stor skandale: et medlem af festudvalget ‑ ny mand i byen ‑ angriber i sin festtale et kommunalbestyrelsesmedlem så hårdt, at folk ikke alene udvandrer, men også melder sig ud. Der må generalforsamling til for at klare begreberne. De mest oprørske bliver ekskluderet. 

1930. Grosserer J.M. Jørgensen, af mange bedre kendt som Kina‑Jørgen, bliver fuglekonge. I disse år foregår Borgerforeningens fugleskydning ude på Dragørfortet. * Marinemaleren Chr. Mølsted dør. * Stor fest for fabrikant Wilh. Wieder, fordi han i 25 år har været formand for foreningen "Dragørs Fremme", der bl.a. stod for Anlægget. * Dragør Museumsforening oprettes. * Beghuset ‑ det på havnen ‑ fylder ifølge nogle kilder 100 år, mens andre oplyser, at man allerede i 1754 indkøbte 1100 mursten til det. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet. * 700-året for første skriftlige vidnesbyrd om Saltholms eksistens. Det er Valdemar Atterdags jordebog fra 1230, der slår kendsgerningen fast. Dragør nævnes først første gang på skrift 1333. * Dragør Folkebibliotek søges startet på 1. sal i Borgerforeningen, hvor foreningens eget bibliotek ligger i forvejen. Men statens biblioteksdirektør Døssing siger nej, fordi der er udskænkning i stueetagen. I stedet lejer folkebiblioteket Strandgade 24 for 400 kr. om året. Biblioteksdirektøren er heller ikke meget for at overtage Borgerforeningens 1000 bind. Han mener, at kun en femtedel af dem er noget at samle på. Derpå bliver Borgerforeningen heldigvis fornærmet og vedtager, at det kan være det samme med både tilskud og bøger. * Der er grøde i dilettant‑forestillingerne det år. Borgerforeningen arrangerer ikke færre end to: "Abekatten" og "Valbygaasen" med Marie Bothmann, Rigmor Svendstrup, Verner Riiber, Hans Mortensen, Gudrun Schmidt, Poul Jans, Kaj Leth og Svend Jans.

1931. Dragør Borgerforening fylder 25. Jubilæumsfuglekonge er bogholder Hugo Hansen. * Samme år beslutter Dragør sig til at holde 500‑års‑jubilæum. Ordet "beslutter" skal tages bogstaveligt, for ingen ved, hvornår Dragør er født. Men da man aldrig skal lade en god lejlighed til fest gå fra sig, og da det valgte spand af år i alt fald ikke er det halve galt, vælger man året 1431 som udgangspunkt. Ikke færre end to monarker deltager i festen. Dels den regerende, Christian X. Dels hans forgænger, Christiern II, der dog fremtræder i skikkelse af overofficiant Jensen fra Badstuevælen. Rygtet vil vide, at festen ender i mismod, fordi det glas rompunch, man giver kong Christian X, kun indeholder te. Det var formanden for kommunalbestyrelsen, kaptajn Agerlin, der skulle have haft det. Han ville være sikker på at holde hovedet koldt, når nu majestæten var på besøg. Samme rygte vil vide, at det ridderkors, kong Christian havde haft med til ham, af samme grund forblev i kongens lomme. * Illustreret Familie‑Journal fejrer jubilæet ved tirsdag den 7. juli at bruge ikke færre end tre hele sider på at vise Dragør i middelalderen og som byen ser ud nu. Se de smukke tegninger på midtsiderne. Selv nyere forskning giver tegneren ret. Næsten. * Foreningen "Dragørs Fremme" fylder 50. Dens formand, fabrikant Wilh. Wieder, trækker sig samtidig fra Borgerforeningens bestyrelse. Ikke alene var han medstifter af foreningen. Han var også kasserer i alle de 25 år, der var gået siden foreningens start. Så nu føler han, der må nye kræfter til. Foreningen siger tak for indsatsen ved at gøre ham til vort første æresmedlem. 150 deltager i foreningens jubilæumsmiddag. * Der er fler borgerforeningsmiddage det år. Efteråret bliver behørigt fejret med et "Skramle‑ og Spisegilde" med ribbenssteg, pølser, øl, æblekage, madeira og levende musik til dansen. Hele arrangementet koster fire kroner, alt iberegnet. Altså pr. person.

1932. Købmand Edv. Ravn, der havde butik, hvor Jørgen Clausen nu har radioforretning, bliver fuglekonge. Det var hos ham, vort senere æresmedlem Axel Aagesen (Köpernicken) arbejdede i mange år, og det var ham, der uddannede blandt mange andre superkøbmand Erik Møller Jensen. * Dragør Museum flytter fra midlertidige omgivelser i Rønne allé til sin nuværende plads i det gamle pak‑ og rådhus på havnen. * Store Maglebys gamle håndsprøjte slukker sin sidste brand. To gårde med i alt fem stråtækte længer går til ved den lejlighed. * Borgerforeningens bestyrelse nægter at omdanne foreningens ejendom til biograf. * Fornærmelsen over det med folkebiblioteket (se 1930) går over. Foreningen skænker de sidste 458 bind af sin efterhånden lidt ramponerede samling til det ny folkebibliotek. Man blander for en sikkerheds skyld statens biblioteksdirektør uden om denne gang (se også 1930).

1933. Boghandler E. Svanholm Jepsen bliver fuglekonge. * Nordens største bade-etablissement, Dragør Strandbad, åbnes på de nu fredede strandenge på Syd. Det er tegnet af den senere så berømte arkitekt Arne Jacobsen. Han rejser et 22 meter højt betontårn til livredderne, så de bedre kan holde øje med de 8.000 gæster, der er plads til. Højttalermusik fra etablissementet vækker mishag hos naboerne. Badegæsterne er ligeglade. Dem er der nemlig næsten ingen af. De synes, der er for lidt vand. * De første Gabriel Jensen Ferieudflugter for københavnske skolebørn til Dragør begynder. Bade‑Etablissementet og Amagerbanen står bi med rabat. * Ældste skriftlige vidnesbyrd om "Dragøør", som det blev stavet, fylder 600 år. Det handler om et Stralsundskib, der var gået på grund her. * Fabrikanten og kunstsamleren Gunnar Sadolin slår to huse på Vestgrønningen sammen og placerer såvel sin bolig som sin store kunstsamling der. Det er det hus, der nu er bibliotek. Om‑ og tilbygningen tegnes af arkitekten Egil Fischer (se også 1949).

1934. Depotbestyrer Ole Larsen (Tuborg‑Sørens far) bliver fuglekonge. * Det gode skib "Alexandra" trutter første rute-afgang Dragør-Limhamn. Det efterfølges hurtigt af den hyggelige damper "Dragør", der kunne have ikke færre end to biler med på hver tur. * Dr. Dich får langt om længe sin vilje, Dragør Fredningsnævn bliver oprettet. Det er landets ældste lokale bevaringsorganisation. * Amagerbankens aktiekapital runder den første million. * Dragør Mejeri sælger rå og pasteuriseret mælk for 23 øre literen, "nymalket morgen og aften", som Dines Bogø skriver. * Dragørs senere æresborger, malermester Richard Andersen, Strandstræde 1, afløser stationsforstander J.P. Kure som formand for Dragør Borgerforening.

1935. Snedkermester Richardt Blichmann bliver fuglekonge. * Det er kun 200 år siden, Store Magleby fik sin første dansktalende præst. I alt fald siden hollændernes ankomst 1521. * Grundejerforeningen ”Lykken” meddeler kommunalbestyrelsen, at den enstemmigt har forkastet navnet Øresunds Allé. * Søndre Mole får nyt havnefyr. * Amagerlands Skytteforening holder fugleskydning i Dragør Borgerforenings lokaler. * Da faldskærmsudspringeren John Tranum synker livløs sammen i et fly over Ringsted, kommer Falck og Zonen ifølge Amager Bladet bogstavelig talt op at slås om ham, da flyet kort efter lander i Kastrup. * På Dragør Sygekasses generalforsamling stilles forslag om indførelse af tandpleje samt ydelse af briller. Begge forslag forkastes efter en langvarig debat – for tandplejens vedkommende fandt man, ”at i Forhold til Summen det kostede (2 Kr. pr. Medlem pr. Aar) fik Medlemmerne for lidt i Vederlag”. * Jais Nielsens freskomalerier på Dragørs nærmeste hospital, Sankt Elisabeth, afsløres og Amager Bladet skriver om: ”Det gigantiske Værk, der er et af de største i sin Art her i Landet, og den første større Dekoration af et Hospitals hvide Vægge i hele Verden”. * Det ny Dragør Fredningsnævn går med til, at Beghuset på havnen ombygges til nødtørftshus, fordi man derved sikrer sig dets fortsatte eksistens.* Sidst i juli går færgen ”Dragør” på grund i Dragør havn – skipper bliver blændet af solen,, rammer Nordre Mole, sætter maskinen i stå og føres af stærk blæst på grund i havnens sydside. De passagerer, der venter i Limhamn på at komme hjem til Dragør, må hjem med Øresundsselskabets returfærge kl. 2 nat.

1936. Maskinmester P.H. Schiønnemann bliver fuglekonge for anden gang. * Dragørfortet sælger sine største kanoner, dem på 35,5 cm. For en sikkerheds skyld: dette tal gælder projektilernes tværmål, altså. * Dragør kommunalbestyrelse freder strandengene og sætter en mindesten op i den anledning. Det er lige alt det, den undgår at blive flyttet, da der 24 år senere bliver lavet færgevej på området. * 400-året for Grevens Fejde, hvor store dele af sildemarkeds-Dragør blev ødelagt. * Natbusserne fra København forlænges til Sundby Remise, men Amagerbanen tøver med at føre dem videre til Dragør. ”Det er en meget bekostelig historie”, siger man. * Mange klager over for megen tang omkring fortet, men en jurist siger, der ikke er noget at gøre: ”Man kan ikke juridisk stille noget Krav paa Staten for, hvad den i Krigsøjemed finder at foretage af nødvendige Foranstaltninger”, hedder det. * Stort raseri ved rygter om, at Amagerbanens persontrafik med toget skal nedlægges.

1937. Prokurist Einar Rosschou (far til den senere borgmester Jørgen R.) bliver fuglekonge. * Drogden fyrskib, der blev lagt ud i 1837, inddrages og erstattes af det nuværende Drogden Fyr, en kæmpebetonklods med over 20 rum, alle over vandlinien. Fyret står "løst" på 10 meter vand og er bemandet. * Store Maglebys hartkornsejere sælger Store Magleby kirke. * Lodsoldermand F.W. Møller, også kendt som Kejserlodsen, dør. Han hed Kejserlodsen, fordi han lodsede den russiske tsar og andre prominente personer ind i Sundet, når de var på vej til glade familiedage på Fredensborg hos Christian IX, Europas svigerfar. * Lufthavnen indfører et radiobåkesystem, så flyene får lettere ved at finde ned. * Dragørgaard i Toldergade brænder. Beboeren, den 32‑årige arkitekt Tobias Ritzau, bliver røgforgiftet og redder sig halvt bevidstløs ned ad en rebstige. * Egon Svendsen (også kendt som Visslaren efter en indsats som fløjtekunstner i Skåne) debuterer i årets Dragør Boldklub‑revy. 

1938. Malermester og Borgerforenings‑restauratør Carl D. Leth bliver fuglekonge. Han stod for vor restaurant 1926‑42 og har dermed rekord på den post. * Amagerbanen nedlægges første gang som passagerbane, men fortsætter med gods. Passagererne får busser i stedet. * Jan Zibrandtsen bliver leder af Amagermuseet. * Dragør Strandhotel indretter fornem marinestue i det rum, hvor lodser og skippere spillede sjavs søndag eftermiddag, inden de gik hjem til aftensmad: der hvor svenskebutikken Provianten lå indtil 1999. Indvielsen af Marinestuen transmitteres af Statsradiofonien med Aksel Dahlerup ved mikrofonen. Optagelsen kan stadig høres på lokalarkivet og dele af udsmykningen kunne stadig ses i butikken. Resten er deponeret hos museet. * ”Det er bemærkelsesværdigt, at Dragør ind til anden verdenskrig hver sommer oplevede en tredobling af indbyggertallet i landliggermånederne, uden at dette medførte nogen ændringer af byens fysiske karakter” som Povl Abrahamsen siden skrev i Nationalmuseets bog ”Historiske huse i Dragør”: ”Fiskerfamilierne overlod stuehuset til sommergæsterne og levede selv tilbagetrukket i et enkelt loftsværelse, i udhuset eller i skuret på stejlerækkerne”. Povl Abrahamsen kan dog også fortælle, hvordan det somme tider gik, når sommergæsternes børn blev sendt i byen for at få rullet vasketøjet. Så kunne det hvast lyde: -Vi ruller inte for landliggere!

1939. Malermester Richard Andersen bliver fuglekonge. * Lufthavnen indvier Vilh. Lauritzens store hovedbygning. Ikke den nuværende, men den kønne gamle en tid lang lysegrønne, der i mange år lå ved den nuværende godsterminal, men som i 1999 blev rullet ned i den sydlige ende af lufthavnen formedelst 100 millioner kroner. * Rigsdagen vedtager at inddæmme det nuværende Vestamager. Den gang var området det fladvandede farvand Kalveboderne. Derved skabte man beskæftigelse, så man undgik at sende en del dansk arbejdskraft til Tyskland. * Det gamle Dragør-erhverv, blegeriet på strandengene, dør ud. Dermed går et af råprodukterne en uvis skæbne i møde: den fine hvide bøgeaske fra de store kaminer på Christiansborg. Den blev brugt til at koge lud af til det nyvævede hørlærredtøj. Blegeprocessen var temmelig omstændelig og langvarig: hvert enkelt stykke tøj blev kogt og skyllet og vendt og drejet og udsat for solstik i ikke under otte uger. Blegeren havde haft det i hånden mindst 32 gange. Men så var der heller ikke mere vrøvl med dét. * Prins Knud bliver kommandant for Dragørfortet i vinteren 1939-40. * Verner Riiber skriver i A. Kierulff Jensens ”Amagerbogen” i et kapitel om en søndag på Amager bl.a. ”…Turen gaar videre ad krogede og snørklede Biveje, flankeret af blomstrende Rød- og Hvidtjørn, langs bugnende Marker og vidtstrakte Enge med det blaanende Øresund, til Dragør, Amagers Hovedstad. Langs Stranden her maa man uvilkaarlig blive imponeret over det storslaaede Badeetablissement, man ser. Tusinder af hvide Telte, befolket med glade Lejrfolk, der har hentet sig Sundhed og Energi til den kommende Vinter…Har man taget sig et Hav- eller Luftbad, fortsætter man langs Strandpromenaden og ind gennem den lille By. De små, krogede, men yderst renlige Gader med de velholdte Dukkehuse, hvor røde Tegl- og Straatage veksler, virker saa eventyragtigt paa den Besøgende de første Gange, man føler sig hensat til en Lilleputby og føler sig grebet af Stedets Charme. Paa Dragør Havn findes Musæet, der i rigt Maal fortæller om Dragørs tidligere Stortid som Lods- og Søfartsby. Her maa man endelig benytte lejligheden til at gøre sig bekendt med den lille Færge ”Dragør”, der i Sæsonen flere Gange daglig gør Turen over Sundet til Limhamn og Malmø.” * Amagermuseets leder, Jan Zibrandtsen, bliver tillige formand for dets bestyrelse. * Dragør Folkebibliotek flytter til von Ostensgade 13, hvor der også er plads til læsestue. * Anden Verdenskrig bryder ud.

1940. Søndag aften den 7. april har Dragør Boldklubs dramatiske afdeling premiere på Holger Drachmanns "Det grønne håb" i Borgerforeningens sal. Fuldt hus. Næste forestilling, planlagt til søndagen efter, aflyses. Fordi tyskerne når at besætte Danmark først - om tirsdagen blandt andet via lufthavnen. * Dragør Biograf gennemfører sin forestilling - med den ganske passende titel "Stormfulde højder". * Prins Knud er chef for Dragørfortet, der ser to tyske mineskibe og to tyske transportfartøjer allerede 6. april, tre dage før besættelsen. Og dagen efter fire tyske skibe gennem Flinterenden nordpå. ”Til trods for alle alarmerende indberetninger skete der ikke noget,” skriver han i sine erindringer. Og fortsætter: ”Jeg etablerede imidlertid – hvad der siden gav anledning til adskillig kritik – skærpet beredskab. Jeg gav ikke orlov – og fik også bagefter bebrejdelser i den anledning. Rechnitzer erklærede jo, at der ikke var nogen fare på færde…og så var der heller ikke nogen fare. Nå, men jeg fik altså til min store forfærdelse den ordre, at jeg skulle sende mandskabet hjem på orlov. Nedslået og ærgerlig tog jeg den 8. om eftermiddagen hjem til Sorgenfri. Når det blev sagt, at jeg skulle give folkene landlov og orlov – ja, hvad jeg så selv være på fortet efter, og jeg tog hjem, lidet anende på det tidspunkt, at garden såvel i Gothersgade som på Jægersborg kaserne var i højeste alarmberedskab. Men det var jo også folk, der sorterede under hærens chef, general Gørtz.” Rechnitzer var flådens chef, daværende viceadmiral Hjalmar Rechnitzer. * Dragør Borgerforening aflyser fugleskydningen på grund af den tyske besættelse. Desuden beslaglægger det danske politi geværerne. * Al fritidssejlads ved Amagers kyst forbydes. * Anlægsfesterne slutter. * Amagerlands Skytteforening må aflevere sin ammunition. * Politiet forbyder fastelavnsridningerne. På selve besættelsesdagen den 9. april vedtager Store Magleby sogneråd en øget indsats mod det voksende antal rotter. * Amagerbanen begynder at køre med passagerer igen. På den gamle konges fødselsdag, 26. september, har Herman Bang-filmen "Sommerglæder" premiere. Den er delvist optaget i Dragør og har den nu nedrevne kønne gamle bygning Højerup (der hvor Dragørhjørnet ligger) i hovedrollen som Brasens hotel. * I juni udstedes forbud mod at have telte ude efter solnedgang. Det slår bunden ud af Dragør Strandbad, som det år har sin sidste aktive sæson. * I årets løb minesprænges 10 skibe ud for Dragør.

1941. Også dette år afstår Borgerforeningen af nationale grunde fra at holde fugleskydning. * Vennekredsen i Store Magleby aflyser den offentlige fastelavnstøndeslagning til hest. Den kommer først i gang igen 1946. De lukkede fastelavnsfester for medlemmerne fortsætter dog. * Fra lufthavnen flyves der stadig til Oslo, Malmø, Rønne og Berlin. * Al færdsel på isen forbydes. Vinteren er nemlig så streng, at man kan gå helt til Sverige, og hvor ender man så. Eneste undtagelse: kommunen indretter kommunal skøjtebane ved havnen. * Store Magleby sogneråd indkøber 100 ton tørv til beredskabslagre og videresalg. * Den tyske værnemagt begynder at anlægge rullebaner fra lufthavnen ud over Store Maglebys jorder. Her bliver Luftwaffes fly sat i skjul. * Tyskerne sætter luftværnskanoner op ved det nuværende Engvej og på Saltholm. * Den danske spillefilm "En Søndag paa Amager" har premiere. Den rummer billeder fra Dragør, Ullerup (Dortheasminde) og især Store Magleby.

1942. Nu har tyskerne lidt nok. Dragør Borgerforening genoptager fugleskydningstraditionen. Carlsberg‑depotejer August Jensen bliver fuglekonge. * Amagerlands Skytteforening genoptager også skydningen, men myndighederne kræver, man nøjes med at bruge luftbøsse. Vi ved ikke, om det samme gjaldt i Borgerforeningen. * Tyskerne opfører radar-, radio- og telefonknudepunktet "Krokodil" ved Aflandshage på et område, den danske hær havde eksproprieret tidligere på året. I nærheden opstilles støjsendere, der skal hindre dragørerne i at høre radio fra BBC i London. * Ved nedgravning af gas- og vandrør nær havnen findes i 120 centimeters dybde en sammensintret metalklump med 220 mønter fra hansetiden, hovedsagelig nordtyske. * Engelske fly udlægger magnet‑miner i Øresund. * Dansk politi etablerer vagt på Nordre Mole. Fiskerne skal vise papirer, når de sejler ud. Sårede fra minesprængte skibe behandles på samariterstation på Dragør skole. * Modstandsgrupper oprettes i Dragør og Store Magleby. * De første dragørhuse fredes ‑ doctor's orders. * Filmen "Alle Mand paa Dæk" optages på Dragør havn. Gerd Gjedved indleder filmen med den stadig kendte "Jeg har en ven, en rigtig sejler". * Dragør Boldklub bygger klubhus - prins Knud deltager i indvielsen. * Dragør Strandjagtforening stiftes. * D.B. Dirchsen nedlægger efter 25 års tjeneste sit hverv som sognerådsformand i Store Magleby.

1943. Vognmand Ejner Rasmussen bliver fuglekonge. * Kongelundsfortet overmandes af tyskerne tidligt om morgenen 29. august, da det danske militær bliver sat ud af spillet landet over. Vagten såres. Mens tyskerne vidste besked med Dragørfortet, som de rykkede ind på allerede 1940, havde de tilsyneladende helt glemt Kongelundsfortet, der stod under kommando af prins Knud. * På grund af udgangsforbuddet må Amagerbanken holde sin generalforsamling allerede kl. 16. * Tyske antiluftskytskanoner opstilles bag Grushullerne samt der, hvor Engparken ligger i dag. Hyppige allierede overflyvninger med deraf følgende voldsom skydning fra de tyske kanoner. * Der oprettes kontakt mellem Studenternes Efterretningstjeneste og Dragør‑fiskerne. Det var Ellen Nielsen, der solgte fisk på Gammel Strand, der var mellemled. Tyskerne opdager det. Hun kom først til Frøslev‑lejren og siden til den tyske Ravensbrücklejr, men hun overlevede. * Danske jøder flygter til Sverige via Dragør havn. Værnemagten lukker øjnene, men 4. oktober dukker Gestapo op ved en flygtningeafgang. Heldigvis afgiver Gestapo varselskud, da de første 10-15 flygtninge møder ved Strandhotellet. Det advarer de 60-70 andre, der er på vej, så de undslipper, bl.a. takket være dr. Dich, der jo som læge har lov at køre med benzinbil. Flere Dragør-fiskere må i den anledning tage til Sverige, til krigen er slut. * Tyskernes Gestapo beslaglægger Villa Pax på Annasvej på Nord og jagter derfra de fiskere, der ikke slap til Skåne i tide. Flere pågribes. * Dragør kommunalbestyrelse vedtager at forbinde Søndre Strandvej med Vestgrønningen hen over Dragør Strandbads jord. * Ved folketingsvalget får de danske nazister næsten 5 pct. af stemmerne i Store Magleby, mens de på landsplan må nøjes med 2,1 pct.

1944. Marineingeniør Aage Olsen (bedre kendt som Flyveren) bliver fuglekonge. * Personalet på Dragør rådhus består af fem: kommunesekretæren, kommunekassereren, to kontorassistenter og en kontorelev. * Under folkestrejken i juli graver københavnerne kartofler op i Store Magleby med de bare hænder. * Amager Bladets tidligere redaktør, B.T.-medarbejder Kai Holbech (ham med "Dragør, Dragør, dejlige by") bliver skudt af tyskerne under aktion på Gammel Kongevej, hvor Gestapo fanger Informations Børge Outze og professor Mogens Fog. * Den nuværende Hollænderhal bygges af tyskerne som en af seks flyhangarer. * Strandhotellet og Dragør skole beslaglægges af tyskerne. Undervisningen flyttes til Missionshuset og bibliotekets læsestue i von Ostensgade. * Fra 21. august indføres totalt færdselsforbud på Dragør havn. Smedebakkens beboere indbefattet. Andreas Buntzen, bedre kendt som Massi, må vise Ausweis, når han skal hjem. * Tyskernes Gestapo skifter navn til Sicherheitsdienst, men i folkemunde kører det gamle navn uanfægtet videre. * Arne Jacobsens Dragør Strandbad rives ned. Selv om Dansk Folkeferie gerne vil overtage det til ferieboliger, siger kommunen nej. * Dragør Museums samlinger evakueres til Skjoldenæsholm. * Amagerbladet fortæller om en tobaksdyrker fra Store Magleby, der havde røget så meget af produktet, at han troede, han havde fået nikotinforgiftning. Lægen fik det til høfeber. * Over 200 børn og deres lærere fejrer kongens fødselsdag med chokolade, kager og dans i Borgerforeningens lokaler. * I december lukker gasværket for gassen kl. 20-5 for at der skal være gas nok i røret til juledagene.

1945. Fisker Jan Schwartz bliver fuglekonge. * Den gamle Dragør‑Limhamn‑færge, som tyskerne havde taget, bombes i sænk i Kiel. * I februar gennemfører lokale frihedskæmpere med held et våbenkup i et drivhus på Fælledvej. De tager våbnene fra vagterne ved de tyske rullebaner. * Lodsbådene stikker af til Sverige. * Selveste 4. maj bliver Dirch Strøbech skudt på Sydstranden. Da frihedsbudskabet kommer samme aften, trækker jublende Dragør‑borgere borgmester Holger Greisen og frue rundt i byens gader i dr. Dichs karet. * 5. maj bliver Holger Kampmann Arnild skudt af Gestapo‑folk, som har søgt dækning på Dragør Skole. Skuddet kommer fra klasseværelset øverst oppe i gavlen mod syd. Kampmann Arnild var på vej mod brandstationen og gik i gangen ved den gamle røde skole. Cykelsmed Jens Peter Andersen trak ham i ly og blev selv beskudt. * Tyskerne på Kongelundsfortet overgiver sig 6. maj til modstandsbevægelsen, mens dem på Dragørfortet kræver at se en englænder. Dragørfortet et kapitulerer derfor først 12. maj. Da hagekorsflaget er halet ned for sidste gang, saver tyskerne den store flagstang over, så Dannebrog ikke kan følge efter. * Lejr for tyske flygtninge oprettes i Store Magleby med tyskernes store hangarbygning, den senere Hollænderhal, som hovedkvarter. Også stor flygtningelejr på Kirkevej. Tusindvis af tyskere fra især Østtyskland bor i barakker i lejren. * Englænderne opretter radio‑ og radarstation der, hvor Engparken nu ligger. * Forfatteren Harry Kaae udsender sin "Amagerrejse". * Englænderne overtager Dragør Badehotel efter tyskerne, der under besættelsen brugte det som kommandocentral. Det gør så englænderne fra nu af. Modstandsbevægelsen placerer sin kommandocentral på Dragør skole til 6. juni, så børnene først får sommerferie 7. juli. * Ved sommerens havnefest er hovedgevinsten en ton tørv.

1946. Salgschef Axel Nielsen bliver fuglekonge. * Mindesten for besættelsens ofre rejses ved Dragør kirke og i Maglebylille. * Oppe i Store Magleby genoptages tøndeslagningen efter krigen. Første freds‑tøndekonge deroppe: den senere konservative borgmester Albert Svendsen. * Dragør får sin første socialdemokratiske kommunalbestyrelsesformand, Edgar Jørgensen. Han regerer til sin død i 1954. * På Kløvermarken længere inde på Amager bor der nu 18.000 tyske flygtninge. Ved årsskiftet var der 4.100 flygtninge i Store Magleby fordelt på fem lejre. * Ullerup selskabelige Skytteforening fylder 50. * Hollands daværende kronprinsesse Juliana og prins Bernhard besøger Store Magleby og eskorteres af 22 fastelavnsryttere. Dog uden tøndeslagning.

1947. Frugtgrosserer Børge Olsen bliver fuglekonge. Store Magleby‑lejren lukker, de sidste tyske flygtninge bliver sendt hjem. Alene i den nuværende Hollænderhal boede der på det tidspunkt 1.200 mennesker. Ifølge Dines Bogø fordoblede deres tilstedeværelse Store Magleby kommunes indbyggertal. * Haveforeningen Maglebylund på Kirkevej oprettes. Til at begynde med bor medlemmerne til leje, men 11 år efter køber de de 345.421 kvadratalen for 597.237 kr. Det svarer til en kvadratmeterpris på 4,39 kr. den gang. * Dragør sætter under behørige protester kommuneskatten op fra 7,0 til 7,5 pct. * I august forlænges Amagerbusserne helt ind til Københavns rådhusplads med 42 afgange i hver retning hver dag. Der er kun halvt så mange mellem Rådhuspladsen og lufthavnen. * Amager Bladet tilbyder en uge ved Storstrømmen med bus begge veje, ophold, fuld forplejning og udflugter hver dag for 135 kroner. * Lufthavnen i Kastrup overvejer at oprette eget brandkorps.

1948. Politibetjent K.O. Møller bliver fuglekonge. * Store Magleby sogneråd beslutter, at den tyskerhangar, der senere blev til Hollænderhallen, skal rives ned senest i 1953. * Dragør kommunes budget nærmer sig millionen, men lægger man det sammen med Store Maglebys, de to var jo ikke lagt sammen endnu, når man op på 1,4 millioner. * En indsender skriver i Amager Bladet, at det er forbavsende, at hvert 10. menneske i Dragør får aldersrente, som det hed den gang. * Gode kræfter udkaster planer om en sommerbasar, så man kan oprette en børnehave – ”en Tanke, der jo længe har skullet realiseres i den lille By”. Det lykkedes komiteen ”at formaa den kendte Dragørlandligger, Studentersanger, Landsretssagfører Ejgil Jensen, til at give en Viseaften i Gymnastiksalen til Fordel for Arrangementet.” Sådan blev menighedsbørnehaven til. Han stavede det ellers Eigil, men man må jo ikke forvanske citater. * Fredningen af Grushullerne er ved at gå i vasken, fordi Overfredningsnævnet sætter Store Maglebys erstatning op fra 40.000 til 50.000, selv om området i den offentlige vurdering kun står til 10.500 kr. og pålægger Dragør at betale hele forhøjelsen eller i alt 20.000 kroner. Dragør kommune vil kun give de oprindeligt planlagte 10.000 kroner. Som kommunalbestyrelsesmedlem M.O. Jensen udtrykker det: -Jeg finder det dristigt gjort at foreslå at bruge 20.000 kr. af skatteydernes penge til at frede et areal, der ligger i en anden kommune. * Sidst i august stikker 400 gæs af fra Saltholm. De vil nok hjem til havnefesten. De ankommer til Dragør i god behold ledsaget af et par fiskerbåde, der hjalp til at holde sammen på flokken.

1949. Gårdejer Gerhard Jansen, Kongevejsgården (der hvor Irma lå til den blev til SuperBrugsen), bliver fuglekonge. * Arkitekten Egil Fischer skriver den fortrinlige bog "Dragør" (se også 1933). * Menighedsbørnehaven etableres – omkostningerne var anslået til 17.000 kr., men blev i stedet 52.000. Hertil skal lægges 43.000, som private havde lagt for med at skænke. ’ Søvang rejser på ny krav om et dige , efter at ca. 40 pct. af det 450.000 kvadratmeter store område endnu en gang oversvømmes. Det sker næsten hver vinter. * I marts optages Amagerbankens aktier til daglig notering på Københavns Fondsbørs, men ikke dermed sagt, at man kan købe, ”da det er meget sjældent, der er nogen der vil sælge disse Aktier” som Amager Bladet skrev. Første dag på Børsen gik da også uden omsætning. * Dragør ophører med selv at lave strøm, overgår fra 127 volt til 220 og til forsyning fra København. * Debatten om fredning af Grushullerne raser. Dragørs andel – selv om Grushullerne ligger i en anden kommune – anslås til 15.000 kroner, hvad der får kommunalbestyrelsens Robert Hansen til at spørge, om mon ikke det kan fås billigere? Han fortsætter – og dette er ordret refereret fra Amager Bladet”: Det er en overordentlig stor Overraskelse, at Formanden forlanger vi skal tage Stilling til at yde 15.000 Kr. straks. Jeg er i og for sig ingen Modstander af, at Grushullerne bevares, men jeg vil foreslå, at vi (Fortsættes i næste Nr.)” – og det gjorde referatet så. Prisen endte i de 50.000 kroner. Dermed gik paskeroskerne (nikkende kobjælde) og maliskerne (tusindfryd også kaldet bellis) fredelige tider i møde.

1950. Årets fuglekonge: Carlsberg‑depotbestyrer Jacob Jensen. * Dr. Dich bliver formand for Foreningen for gamle Bygningers Bevaring. * Hans svigersøn, arkitekt Povl Abrahamsen, overtager posten som arkitekt og sekretær for Dragør Fredningsnævn efter Harald Nielsen, der tog tørnen de første 16 år. * Dragør Sejlklub åbner sit nuværende klubhus, det tidligere Greisens Pakhus, på Nordre Mole. * Stor debat om byggeriet i ”Dragør Enge”. * I marts skifter radiostationerne bølgelængder, men en radioforretning længere inde på Amager averterer, at ”om faa Dage vil De i Aladdin Radio kunne købe gennemsigtige Skalaer, som kan paaklæbes Deres Radio”. Så man igen kunne finde Motala, Lahti, Athlone, Hilversum og Reykjavik. * Dragør kommune vedtog at støtte Frihedsfonden, der havde bedt Dragør og andre kommuner om tilskud. Kommunen vedtog at følge nabokommunernes eksempel og skænke det gode formål fem øre pr. indbygger, i alt 125 kr. * Dragør kommune havde fået besked om, at biblioteket, von Ostensgade 13, var blevet fredet i klasse B, hvad der ”fik Formanden til noget forbavset at spørge om hvem der havde begæret en saadan Fredning. Ingen af de øvrige Medlemmer kunde svare herpaa, og da Holger Jensen udtalte, at en Række Grundejere i Byen havde faaet en lignende Meddelelse om Fredning af deres Ejendom uden at kende det ringeste til Sagen paa Forhaand, enedes man om at foretage en Undersøgelse af, hvem der paa egen Haand tillod sig at indstille Ejendomme i Dragør til Fredning”, som Amager Bladet skrev.

1951. Murermester Henry Carlsen bliver fuglekonge. * Byggeriet på Engparken begynder. * For 300 år siden det år havde kromand Svend Hansen Gynge (nej, ikke dén Svend Gønge) kongelig svanejagt. Forinden tøjrede han sine gæs på taget af et skur. Da Frederik III forundret spurgte hvorfor, svarede han, at han ingen jord havde at sætte dem på. Det hjalp. Kongen gav ham tre tønder land nord for havnen samt den gamle toldbod til nedrivning. Siger historien. Om det så tillige er historisk, er en anden sag. Men Strandhotellet ligger der da endnu. * Amager får sin første højesteretssagfører, skoleinspektør Peter Kocks søn Børge. Han bliver tillige øens sidste, for tildelingen af den titel blev siden indstillet. * Amager Turistforening (formand Axel Hermann) fejrer sit 25‑års jubilæum med ny, stilfuld Amager‑brochure. * Stor strid om planlagt minigolfbane på de ellers fredede strandenge.

1952. Arbejdsmand Edvard Svendsen bliver fuglekonge. * Malermester Richard Andersen bliver Dragørs første æresborger.* Nye Saltholms-vedtægter kræver ikke blot, at man har jord på Amager for at være med. Man skal også have dansk indfødsret. * Den frygtede kartoffelål truer med at umuliggøre den ellers så berømte kartoffelavl på Amager. Landbrugsministeriets Tilsyn med Smitsomme Plantesygdomme siger, at ”Amager er vort smertensbarn”, og forklarer problemet med, at hvor man andre steder i landet bytter rundt på afgrøderne hvert år, har amagerkanerne kartofler i det samme stykke jord år efter år. Kartoffelålen kan ellers holdes nede eller helt udsultes ved at der går mindst fire, gerne flere år mellem afgrøderne. For en sikkerheds skyld: kartoffelål er ikke den ål, man spiser med stuvede kartofler og brændevin til, men skadedyr, der angriber planternes rødder. * Dragør kommune overvejer at søge overgang til købstadskommune. * A/S Dragør-Limhamn-færgen i Likvidation ophæves. Det er ikke den, der få år senere fører tung trafik ind gennem byen, men den lille, hyggelige, populære, der før krigen førte mennesker og højst to biler ad gangen over Sundet. Selskabets eneste aktiv blev nemlig sænket i Kielerkanalen efter at være blevet ”overtaget” af tyskerne under krigen. Aktionærerne får dog alle pengene plus næsten lige så meget til udbetalt. ´I juli åbnes for trafik over Slusen, så man kan komme direkte fra Amager til Valby. Dog kun nogle timer om dagen, for der skydes stadig med skarpt på Vestamager. Og man skal bære sin cykel over selve Slusen. Biler er der slet ikke tale om. Endnu.

1953. Landsretssagfører Eigil Jensen, gift med kejserlodsens (se 1937) datter Ingeborg, som mange kendte bedre som Ings, bliver fuglekonge. * Dragørs første selvbetjeningsbutik indrettes af Irma der, hvor Dragør Bistro ligger nu, og hvor Dragørs første købmandshandel menes at have ligget. * Den gule skole på Vestgrønningen må vige pladsen for den nye røde skole, som den senere borgmester Jørgen Rosschou i et læserbrev karakteriserer som "en løbsk hest, der er løbet ud i fortovet." * Fjerkræforeningen ved Stejlerne må flytte ud til konkurrenten, den ved Knudens Bro. * Dragørs sognepræst flytter til ‑ Dragør. Lige siden Dragør Kirke blev bygget i 1885 har han nemlig haft bolig i Store Magleby. * Samtidig får Store Magleby sit vildtreservat i de gamle lergrave bag Kernehuset. * Dragørs tøndeslagninger domineres som sædvanlig af originalt udsmykkede flåder på vogne. Dette år er den mest iøjnefaldende figur Peter Sømand som kaptajn Carlsen på det skæve skiv "Flying Enterprise". Det den gang så voldsomt omtalte havarerede fragtskib ejes af rederiet Isbrandtsen, der som A.P. Møller har rødder i det dragørske og er ud af samme familie. * Den gamle bro ud til Dragørfortet erstattes af den nuværende dæmning, der får navnet Prins Knuds Dæmning til minde om fortets mangeårige kommandant. * Den forholdsvis nybagte Dragør-borger Otto Leisner begynder en tradition med kåring af Årets Molepige på Dehlsens Hotel (nu Badehotellet). Overskuddet går til julepakker til trængende familier. Det kan man da kalde pakker. * Dragør kommunalbestyrelses formand får lov at kalde sig borgmester.

1954. Slagtermester Chr. Weber bliver fuglekonge. * Foreningen "Vennekredsen", der står for tøndeslagningen i Store Magleby, får ny fane. Den første, den fra starten i 1886, er simpelthen slidt op. * Amager får sin første fuldautomatiske telefoncentral, 50 i Kastrup. * Kirkeministeriet godkender sognedeling, så Dragør kommune bliver sit eget sogn. Hidtil hørte Dragør under Store Magleby også på dette felt. * En grundejer i Søvang beder Store Magleby sogneråd om tilladelse til at fjerne den del af diget, der går gennem hans have. Sognerådet er imod, for det kan føre til oversvømmelse af store arealer, men har ikke noget at skulle have sagt, da der ikke er noget lokalt digelav. * Kirkeministeriet kasserer menighedsrådsvalget i Dragør. Der var ganske vist kun indkommet én liste, men man havde glemt at bekendtgøre det to gange i kirken, og fristen for indlevering var heller ikke i orden. Så da kirkeminister Bodil Koch i sin torsdagsmodtagelse – det var den gang - fik ikke færre end to klager fra folk, hvis navne aldrig blev oplyst, krævede hun nyvalg. Det nægtede Dragør, for ministeren havde selv klokket i det: sådan en klage skal først til provsten, så til biskoppen, så til valgbestyrelsen, og ingen af tingene var sket. Men ministeren stod fast, og så var der pludselig to lister. Den oprindelige fredsliste fik 495 stemmer, den ny liste (fra Menighedssamfundet, som dog intet havde med klagerne at gøre) fik kun 90.

1955. Arkitekt Chr. Brandi, der bl.a. har tegnet det nuværende Dragørhjørne, bliver fuglekonge. * Elisenborg nedlægges som restauration og omdannes til ungdomsklub. Den ny røde skole på Vestgrønningen tages i brug. * Efter en 11-års pause bliver der Dragør-revy igen. Poul Jans skriver den med bidrag af Harry Kaae og Julius Lorentzen. Dekorationer og kostumer: Knud Jans. Blandt de medvirkende: Jørgen Ancher, Else Dirchsen, Willi Hansen (Boogie), Leise Jans, Kaj Leth, Hanne Lorentzen, Bente Nørregaard, Egon Svendsen og Aase Zimmermann. * Ekstra Bladet meddeler under overskriften ”Jerntæppet ned i Dragør”, at borgmester Holger Greisen nægter på forhånd at udtale sig om et bestemt punkt på det forestående kommunalbestyrelsesmøde: ”Dragør er ganske vist den af de københavnske Omegnskommuner, der ligger nærmest Sovjetunionen, men alligevel skulde man ikke tro, at det vidle emdføre Paavirkning blandt de saa fredelige og venlige Dragør-Borgere” hedder det i indledningen. Emnet var fredningen af Hvidtjørne-området. * Og Amager Bladet for i flint, fordi folk var begyndt at gå i vandet uden tøj på: ”Paa den Sandklap, der ligger lige Sydvest for Badeanstalten, florerer det saaledes at Folk allerede har døbt den ”Nøgenkolonien”. Man forstaar ikke rigtig den Mentalitet og synes normalt, at det maa være mærkelige Mennesker, der optræder paa den Maade, og derfor forbavser det meget, at der blandt Nudisterne findes kendte Mennesker i Dragør, der paa den Maade lufter deres ”Yndigheder”. Det skulde jo gerne være saaledes, at Damerne kunde færdes paa Stranden uden at generes af nøgne Mænd, og saaledes at Dragørerne kan lade deres unge Døtre bade ved Stranden” skrev bladet.

1956. Borgerforeningen fylder 50. Kulhandler Karl Petersen, bedre kendt som Kul-Karl, bliver jubilæums-fuglekonge. * Den kønne gamle bygning Højerup må give plads for det nuværende Dragørhjørne. Efter et dramatisk møde på rådhuset lykkes det at få pillet en etage af projektet, men Højerup, der begyndte som fabriksvæveri ca. 1830, bliver alligevel revet ned få år før det bliver moderne at bevare gode gamle bygninger. * Årets julemærke tegnes for anden gang i Dragør. Denne gang af arkitekt Povl Abrahamsen, der vælger julepynt som motiv og tegner fire forskellige mærker. Der blev det år solgt julemærker for 2,1 million kroner. * Ullerup-damerne stifter deres egen Damernes Skydeklub. * I Borgerforeningen stiftes Amanda‑klubben. Dens love har kun én paragraf, formålsparagraffen: "Man skal komme for sent hjem til frokost."

1957. Grosserer Emil Nielsen bliver fuglekonge. * Flyvevåbnet forlader lufthavnen, og de militære hangarer ved lufthavnens dragørport, Sydporten, overgår til charter‑brug. Lufthavnens hovedstartbane forlænges og klipper derved Amager Landevej over. Trafikken flyttes til Englandsvej eller Jetvejen, som den derpå bliver kaldt. Den skærer tværs gennem det gamle Store Magleby. * Igen i år tegnes julemærket i Dragør. Og igen er det Povl Abrahamsen, der dermed scorer julemærke‑hattrick for Dragør. Mærket er femdobbelt. Temaet er "Skib med juletræ i masten". Salg: 2,0 million kroner. * Dragør-Nyt begynder at udkomme 22. oktober. Bindestregen er siden afskaffet. * Ullerup skole nedlægges trods rungende protester. Eleverne henvises til Pilegårdsskolen og Løjtegårdsskolen. Tårnby kommunes løfte om, at bygningen skal bruges til forsamlingshus, brydes. Den bliver solgt til fabrik og revet ned, da lufthavnen senere udvider. * Dragørfortet nedlægges. Søværnet overtager det og gør det til marinestation.

1958. Bogtrykker Niels Rye Thurø Nielsen bliver fuglekonge. * Store Magleby opgiver den ene af sine to årlige tøndeslagninger. Fra nu af rider de gifte og de ugifte sammen. Indtil da havde de hver deres dag. * Fastelavnsrytterne ved ikke deres levende råd: snekkerne, de små muslingeskaller på hestenes seletøj, er ved at slippe op. Men ØK‑skibsfører Andreas Buntzen ("Massi") iværksætter en verdensomspændende eftersøgning af den usædvanlige vare og hjemfører fra Fjernøsten på "Manchuria" og siden fra Afrika på andre skibe i alt 28.000 skaller. Der går kun omkring 1000 til et helt seletøj, og de skal bare bruges til reparation, så der er nok til mange år. * 300‑året for Svenskekongens skrappe dag i Dragør: Karl X Gustav var ved at blive taget til fange for enden af det nuværende Strandstræde. Den danske officer Mikkel Skov mente ikke, majestæten havde noget at gøre der. Han greb derfor fat i den kongelige krave, men en svensk soldat med dragen sabel kastede sig imellem, så Mikkel Skov måtte nøjes med nogle hundrede år senere at lægge navn til Dragørs spejdertrop. * Harry Kaae udsender 1. udgave af "Byvandring i det gamle Dragør". * Socialdemokraten Holger Jensen indleder niårig tilværelse som Dragør‑borgmester. * Haveforeningen Søndergården oprettes.

1959. Slagtermester Egon Nielsen, blandt venner bedre kendt som Noggi, bliver fuglekonge. * Skibsreder Hans Isbrandtsens mindefond betaler nyt våbenhus til Dragør Kirke. * Under udgravning til Dragørs kommende færgeleje finder man en stenalderøkse og en krukke. Krukken er fra hansetiden. * Dragør får sin første bevaringsvedtægt. Med tiden danner den mønster for mange andre byer. * Gårdejer Axel Sally bliver formand for Saltholms ejerlaug, og Friluftsrådet prøver at plante skov derovre, men rødderne kan ikke trænge gennem kalken. Trærødderne, altså. Men de to gamle "skove" derovre er der endnu: Amagerskoven og Østskoven. * Sjællandsbroen åbnes.

1960. Gunnar Thomsen bliver fuglekonge. * Limhamn‑færgen genopstår. De to små færger "Dragør" og "Limhamn" mødes med voldsomme protester, dels fordi deres dobbeltmotorer fremkalder iørefaldende oversvingninger med hyletoner, dels fordi vejen ud til dem anlægges over de strandenge, kommunalbestyrelsen ellers havde fredet i 1936. Det var lige før man måtte flytte kommunens mindesten for fredningen. Se selv efter lige syd for Færgevej. * Lodstårnet skal rives ned. Det 48 år gamle træværk er begyndt at give sig, og tårnet har ingen funktion mere, for nu om stunder flager skibe ikke efter lods. De ringer over radioen. Men på ny rejser folket sig, ligesom da tårnet blev bygget. Denne gang dog med modsat fortegn. Nu er det ikke længere et grimt stavær, men byens vartegn, og det må værnes. Amager Bladet laver indsamling blandt Dragørs borgere, og A.P. Møller og Tuborg skyder resten til, så det en gang så forkætrede tårn reddes. * Hidtil har de Store Magleby‑borgere, der boede tættere på Dragørs bibliotek end på deres eget, fået lov at låne bøger i Dragør. 1. april lukker Dragør af for dem, fordi Store Magleby ikke vil betale. Så kan de blive hjemme, kan de. * Store Magleby kommunekontor flytter fra villaen på Hovedgaden 29 til det nuværende fælles rådhus på Kirkevej.

1961. Overassistent Bent Jans bliver fuglekonge. * Længere inde på øen spiller Røde Kro teater sin sidste forestilling. *  I Dragør spiller Boldklubben sin sidste revy. En af de medvirkende: Rigmor Høj. * Kongevejsgården midt i Dragør (der, hvor Irma lå indtil for nogle år siden) rives ned. Man gør fund fra hansetiden. * Politiet kræver tøndeslagningen i Store Magleby flyttet fra Møllegade til Hovedgaden, som trods navnet giver færre trafikale problemer. * Store Magleby Kirke fylder 350. * Planer om storlufthavn på Saltholm. * Protester mod den ny færge til Limhamn fører til oprettelsen af landets formentlig første miljøliste, Liste T. Den gang vidste man bare ikke, at det hed miljø.

1962. Guldsmed Henry Jacobsen bliver fuglekonge. * Dragør får judoklub og lokalarkiv. Sidstnævnte begynder i en papkasse på en førstesal i biblioteket i von Ostensgade. Der, hvor dr. Dich kom til at bo som pensionist. * Forfatteren Harry Kaae udgiver bogen "Dragør ‑ huse, mennesker, historie og historier" med fotografier af litograf Verner Permild. * Første repræsentant for Liste T bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen. Det er den senere borgmester, Jørgen Rosschou. * Københavns Radios Erik Bach får næse af Radiorådet, fordi han omtaler Liste T’s telefonavis, den første politiske i Danmark, i en udsendelse før kommunalvalget. * På Strandjagtens herretoilet på havnen opsætter en miljøbevidst person , måske toiletpasseren, dette skilt: ”Hvis De har cigaretskod i urinen, søg venligst læge” Badehotellet, bedre kendt som Dehlsens Hotel, skifter navn til Dragør Færgegård.

1963. Vognmand Jan Blaes Schmidt bliver fuglekonge. * Skolen ved Vierdiget åbnes. Den ledes af Danmarks på det tidspunkt yngste skoleinspektør, Poul Juel Jensen. Vierdigeskolen bygges i så let en udførelse, fordi den siden skulle kunne rives ned, når det midlertidige børne-boom var overstået. * De venlige damestemmer på Dragør central forstummer og erstattes af fuldautomatik med begyndelsescifrene 53. Først mange år efter afsløres det, at det ikke er Dragør central, der skifter navn til 53, men den gamle landcentral ”Magle”, der simpelthen opsluger ”Dragør”. Else Arnbos røde Stationsvej-villa, der har huset Dragørs telefoncentral i 55 år (25 år under Else Arnbos far, Chr. Nicolaisen, og 30 år under hende selv) bliver tømt for KTAS‑udstyr bortset fra fru Arnbos private telefon. * Nordre Røse fyr fuldautomatiseres. Sidste faste bemanding forlader fyret 31. oktober.

1964. Fabrikant Louis Andersen bliver fuglekonge. * Det år transporterer den ny Limhamn‑færge over én million mennesker til Limhamn. Og velsagtens nogenlunde lige så mange tilbage igen. * Lions Club Dragør-Store Magleby (i dag Lions Club Dragør) stiftes med Erik B. Nielsen, Stærevænget, som første formand eller president, som det hedder i de kredse. * Dragør Gasværk overgår fra selv at fremstille gassen til at sælge propanluft, altså flaskegas, der blev distribueret fra gasværket. * Lydprofessor Fritz Ingerslev sætter en halv jetjager op på Saltholm, så man kan måle de formentlige lydvirkninger af en eventuel lufthavn derovre. * 1. juni ”blev indledningen til en ny epoke for postvæsenet på det sydlige Amagerland. Fra den dag gennemføres en daglig ombæring til ca. 195 husstande i yderdistriktet pr. bil…og samtidig bliver to mand forsynet med knallerter” skrev Amager Bladet. * Store Magleby Sejlklub stiftes og giver sig til at lede efter en havn. * Store Maglebys første etagebyggeri er snart færdigt. To-et-halvt-værelse skal koste 635 kr. plus varme. Det er det, der i dag hedder Stationsvænget. * Milepælen på Kongevejen er pludselig væk, men heldigvis er den kun ført til restaurering på Nationalmuseet. Bagefter kan man læse, at der igen skulle være halvanden mil til København.

1965. Borgerforenings‑restauratør Georg Ring bliver årets fuglekonge. * Lions genindfører den dragørske tøndeslagning på Vestgrønningen. Den havde ellers ligget stille nogle år. Det foregår under betydelig bevågenhed fra københavnerne. Det er nu en gang nemmere at tage til Amagerland om søndagen end om mandagen, hvor de rider i Store Magleby. For slet ikke at tale om onsdag, hvor de rider i Ullerup. * ”Klipfisken” på havnen brænder. Den var begyndt som del af den store flygtningelejr på Kløvermarken i 1946 og indviet som katolsk kirke. Da lejren blev nedlagt, blev barakkerne solgt. To af dem blev et par år efter bygget sammen og lavet til klipfiskefabrik i Dragør. * Dragør tjørneenge fredes midlertidigt. * Kommunen indstifter sin sportspris, den nuværende sports- og kulturpris. Den får form af et flot fyrfad, tegnet af Povl Abrahamsen. * Store Magleby sogneråd skifter navn til kommunalbestyrelse. * Dragør Nyt forkynder glad med udråbstegn i overskriften, at ”Dragør køber Sadolins Hus”, og i artiklen gætter man på, om det skal være rådhus eller bibliotek. Det smukke hus på Vestgrønningen ender som det sidste.

1966. Overassistent Jørn Palm Pedersen vælges til fuglekonge. * De konservative stiller op for første gang under eget navn ved kommunalvalget. Tidligere var de blot en del af en borgerlig fællesliste, Liste H i Dragør. * Fru Schou forærer sit hus (hvor boghandleren lå på hjørnet af Kongevejen og Badstuevælen) til byen. *Irma flytter fra Dragørhjørnet til den ombyggede Kongevejsgård, der hvor SuperBrugsen ligger nu. * 22. februar modtager det ny syge- og plejehjem Enggården sin første beboer, og Dragør Nyt kalder det et af Danmarks smukkeste og slår optimistisk fast, at hjemmet er bygget for fremtiden. * Springvandsfiguren på Dragørhjørnet (den nuværende Nordre Væl) Lille Peter springer igen efter ondsindet hærværk. Med hele fire stråler, noterer Dragør Nyt. * Skibsreder Per Henriksen indregistrerer endnu en nybygning i Dragør, Mercanaut. * ”Dragør-Maglebyleje Bjergeforening”, i daglig tale kaldet Bjergelavet, fejrer 100-året for sin aftale med Svitzer, at de to skulle hjælpes ad, hvis der var skib på grund. Dragørerne skulle især lette grundstødte skibe, så de kunne trækkes af grunden. Bjergelavet, der ikke eksisterer mere, menes oprettet i 1711. * Dragørs ny bibliotek i Sadolins Hus på Vestgrønningen indvies og forbløffer ved at kunne sende radiogrammofonmusik fra to pladespillere ved udlånsskranken ind til seks hovedtelefoner i avislæsestuen. * Anna Mølsted skænker sin far marinemaleren Chr. Mølsteds atelier til museet.

1967. Snedkermester Arild Andersen bliver årets fuglekonge. * Havnesmedien fylder 300 år. * Fysiklærer og otte elever kommer til skade, da et fysikforsøg på Dragør skole mislykkes. * Kommunen køber Krudthuset, Krudttårnsvej 31, af hæren. * På første generalforsamling i den ny Tværpolitisk Forening vises billeder fra kommunens nystartede fotosamling, og tilhørerne - der var fri adgang for alle – blev opfordret til at finde gamle Dragør-billeder frem og lade biblioteket få dem. * Senest fra årets udgang skal de 30 sidste das-ejere i det gamle Dragør gå over til snoretræk. Natrenovationen nedlægges nemlig fra nytår. Dragør -Nyt citerer en das-ejer: ”Sågu’ ku’ der være hygge ved sådan et lokum. Jeg ku’ sidde på mit og se ned ad hele gaden gennem tremmerne…især sådan en sommer-søndagmorgen når naboerne gik efter morgenbrød…og piberøgen bølgede i solstriberne…men på den anden side…en vintermorgen, når man først måtte rage fygesneen af sædet…nej – så foretrækker jeg sgu mit nye lune toilet”. * Medlem af skolekommissionen, forfatteren Jesper Jensen vækker furore ved at skrive en moderne skolemusical til Dragør skole, ”Ska’ vi sjippe” med musik af Erik Moseholm. Dele af musicalen blev vist i fjernsynets ”Ugens ekko”. * Dragørs populære sognefoged gennem 33 år, M.O. Jensen, trækker sig på grund af alder (74). * Politiet og kommunalbestyrelsen giver beværterbevilling til den splinterny Dragør Bistro på hjørnet af Kongevejen, der hvor Irma tidligere lå. Dog i første omgang uden ret til udskænkning af stærke drikke. * Den amerikanske forfatter Henry Miller holder til hos familien Sornum i Sønderstræde, og en af hans artikler i ”Playboy” er dateret ”Dragoer, Denmark”. * Maglebys havn stik ud for Strandhotellet mister en attraktion, idet udlejningsrobådene forsvinder. Johs. Magleby holder nemlig op.

1968. Redaktør Verner Riiber bliver fuglekonge. * Fra årets begyndelse øger Dragør-Nyt udgivelseshyppigheden – fra hver 10. dag til hver uge. * Dragør får sin første lokalarkivar, Svend Jans. * Kommunen indfører parkeringsforbud i Dragør indre by, af nogle bedre kendt som City. Fogdens Plads har ganske vist lige fået brostenene lagt om, så de danner mønster i parkerings‑båse, men en analyse viser, at den hastigt voksende motorisering betyder, at der kun er plads til en tiendedel af indre bys biler, hvis de skal holde på gade, vej eller plads. Derfor kan man lige så godt lukke helt af. Så slipper man ikke alene for den ene tiendedel, der kunne være der, men også for de ni andre tiendedele, der lige skal ind og se, om der er plads, og ud igen, når der ikke er. Dertil kommer, at den voksende parkering i de snævre gader gør det sværere og sværere for brandvæsnet at komme frem. * Laurids de Thurahs smukke bog fra 1758 om Amager og Saltholm genoptrykkes af Rosenkilde og Bagger. * Store Magleby kro brænder. * Trafikminister Ove Guldberg opløser Saltholm‑udvalget, der skulle undersøge mulighederne for en lufthavn derovre. "Kun idealister kan tro på Saltholm‑lufthavnen," siger kontorchef, senere lufthavnsdirektør Poul Andersen. * Store Magleby kommune får forsvarsminister Victor Gram, Skriverengen, til at overlade den kommende Hollænderhal og den lille hangar (senere ridehal) til kommunen. * Dragør-revyen genopstår takket være Dodd Dalsgaard og Olaf Lund, der samme år stifter Dragør Amatørscene under aftenskolen. * Østligste del af Kongevejen bliver gågade. I den anledning opsættes et rigtigt dragørsk trafikskilt ved indkørslen fra havnen: ”Velkommen i gågaden - De må gerne trække cyklen”. På den måde får man venligt sagt, at al kørsel, selv cykelkørsel, er forbudt. Men skiltet er desværre pillet ned og erstattet af et af de sædvanlige kedelige. * Sygekassen går over til hulrikker – hulkortopkrævning af kontingentet. Man er dog stadig velkommen til personlig henvendelse i det hvide hus på Stationsvej. * Dragør Brandvæsen får lønforhøjelse. Overbrandmesteren sættes op fra 1100 til 1300 kroner – om året. Reservebrandmesteren sættes tilsvarende op fra 625 til 1025 kroner, og de menige fra 950 til 1100. Hertil kommer 15 kroner for hver time, der er udrykning eller øvelse. Falsk alarm giver kun én time. * Lions holder sit første pinsemorgenbord i Dragør - det begynder på Kongevejen, men den virker som vindtunnel. Se hvad der så sker - i 1980. * Amagerlands Skytteforening fylder 100 og gør installatør John Petersen til jubilæums-fuglekonge.

1969. Borgerforenings‑restauratør og senere Borgerforenings-formand Niels Peter Laursen bliver fuglekonge. * Det gamle springvandsanlæg ved indkørslen til Dragør ‑ det med figuren Lille Peter ‑ nedlægges og erstattes af en lavendelhave med Tivoli‑inspirerede kummespringvand. * Den megen debat om Saltholm får Dragør Bibliotek til at holde rekordbesøgt udstilling om den så nære, men af mange alligevel så ukendte øs historie. * Amagermuseet i Store Magleby restaureres. * Store Magleby skole rykker ind i den gamle tyskerhangar, der siden bliver til Hollænderhallen. Skolen bliver der helt til 1985. * Det iøjnefaldende bygningsværk på Kirkevej mellem Dragør og Store Magleby, Sorte Lade, brænder. * Store Magleby‑Dragør Svømmeklub stiftes og får forkortelsen SDS helt uden forbindelse med den daværende sparekasse af samme navn. * Dragørs borgmester, postmester R. Juel Hansen, dør pludseligt og erstattes af postkollegaen, kontorpakmester Svend Karlsson. * Dragørs kombinerede brand- og luftværnssirene melder brand for sidste gang. Indtil nu var det den, der kaldte brandfolkene sammen. Derfor blev den prøvet hver middag kl. 12. Børnene var så vant til, at den kaldte til frokost, at de kom sultne hjem, også selv om det var brand, den hylede om, for eksempel ved halvelleve-tiden. * Dragørs kommunalbestyrelse vedtager sammen med Store Maglebys at bygge en vandforsyningsledning gennem den ny tunnel på Englandsvej med henblik på vand-assistance fra København.

1970. Pressefotograf Børge Lassen bliver fuglekonge. * Dragør Fastelavnsforening stiftes og overtager ansvaret for Dragørs tøndeslagning, som politiet samme år kræver flyttet fra Vestgrønningen, fordi det er træt af at dirigere busserne uden om den ene dag om året. * Staten eksproprierer det halve Ullerup til sikkerhedszone til lufthavnen - 16 ejendomme jævnes med jorden. * Vinterbaderne organiserer sig i foreningen ”De Dragør Vandhunde”. * Parkeringspladserne i umiddelbar nærhed af Kongevejen indskrænkes fra 124 til 88. Samtidig indføres tidsbegrænsning. * Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lene Bro, gift med det konservative folketingsmedlem Knud Bro, Dagmarsvej, vælges ind i Dragør kommunalbestyrelse. * Dragørs ry spænder viden om. En læser fortæller i Dragør-Nyt, at hans kone sendte et stort julekort i konvolut til dattersønnen i New York. Det skulle hun aldrig have gjort. Hovedpostkontoret i New York skrev til drengens mor, at hun skulle indfinde sig personligt for at lukke brevet op i vidners nærvær. Årsag? ”Dragoer, Denmark, er på den sorte liste som et af de steder i Danmark, hvorfra der ustandselig sendes en bølge af den værste porno til USA”. * Dragør Borgerforening averterer med ”Bidesild hver søndag for 12 øre”. Det var heller ikke mange penge den gang.

1971. Assistent Svend E. Vejnø bliver fuglekonge. * Amager Turistforening opløser sig selv, fordi der kommer for mange turister. * Anden Bondegård (udtales med tryk på -gård), "Alleenlyst", brænder. Amagermuseet havde indtil kort før haft mange effekter oplagret der. * Samme museum åbner en flot dragtsamling. * Store Magleby fejrer 450‑året for hollændernes ankomst. Kongelige gæster fra Holland og den danske kongefamilie hyldes med en ekstraordinær tønderidning. Lokalarkivar Svend Jans står i spidsen for udstillingen "Hollænderbyen på Amager". Den er så god, at den vises i Holland året efter. Titlen "Årets Amagerkaner" opfindes af Amager Bladet. Første indehaver af den: Store Maglebys konservative borgmester, Albert Svendsen. * Englandsvej føres i tunnel under lufthavnen. * Store Magleby Bylaug køber Grushullerne af hartkornsejerne for 15.000 kroner. * Færgen transporterer over to millioner mennesker til Limhamn. * Dragør Kro, af visse ældre stadig stædigt kaldet Ny Kro, fylder 250. * Lene Bro (se 1970) arrangerer gigantisk byfest, der dog desværre ender med uplanlagt underskud.

1972. Luftkaptajn Brix Gedsø bliver fuglekoqnge. * Dragørfortet indtages delvist af borgerne, idet den tidligere Dragør‑bo Kjeld Olesen, Badstuevælen, i mellemtiden er blevet forsvarsminister og stiller fortgraven til rådighed som jollehavn. * Som eneste kommune i landet begynder Dragør at uddele gratis kalk til borgerne i Indre By for at lokke dem væk fra den omsiggribende plasticbemaling. I begyndelsen hentes kalken helt på Gotland, for der skulle den være bedst. * De sidste huse i Maglebylille rives ned for at give plads til lufthavnens den gang ny kontroltårn. * Finansbanken prøver at købe Amagerbanken. Afgørelsen træffes på en generalforsamling, hvor der mod mangeårig sædvane ikke serveres forloren skildpadde, fordi det ikke skal hedde sig. Finansbank‑ejer Alex Brask Thomsen går til modoffensiv og serverer skildpadder alligevel, men de er af chokolade med creme indeni. Alligevel stemmer aktionærerne hans købsforslag ned med 90.938 stemmer mod 1.320. Blanke: 90. * Dragør Byfond oprettes. * Røvere spærrer folkene på Dragør postkontor inde i en postbil omme bag ved og løber med alle pengene. Røveriet er aldrig opklaret.

1973. Inspektør Ib Ibsen bliver fuglekonge. * Nationalmuseet ved Niels-Knud Liebgott begynder at grave ud i Stakhaven nord for Kongevejen. Udgravningerne varer de næste to år og giver opsigtsvækkende resultater, som Nationalmuseet udsender bog om i 1979. * Tjørneengene fredes permanent, og et hold køer ansættes til at afgræsse dem, så udseendet bevares. Ellers ender det hele i lavt tjørnekrat. Selvom racen er specielt udvalgt til at gå ude hele året, rejser der sig protester, da vinteren falder på. Et forslag om sponserede dækkener med ordene "Vi mødes på Færgegården" vinder ikke gehør. –Vore gæster bryder sig ikke om at tænke på, at deres bøffer har sagt buh, er den sikkert psykologisk helt rigtige begrundelse. * Nordstrandskolen, Hollænderhallen og Maglebyhallen åbner. De to sidstnævnte i gamle tyskerhangarer fra krigens tid. I folkemunde kaldes Hollænderhallen Albert Hall efter Store Maglebys borgmester Albert Svendsen. * Store Magleby får sin bevaringsfond.

1974. Maskinmester Aksel Magleby bliver fuglekonge. * Selv om Danmarks øvrige kommunesammenlægninger for længst er overstået, lægges Dragør og Store Magleby kommuner først sammen nu. Den massive modstand mod sammenlægningen blandt især mange lokalfødte opgives først, da indenrigsministeriet truer med, at ellers kan begge småkommunerne komme ind under Tårnby, kan de. * Den konservative Store Magleby-borgmester Albert Svendsen bliver første fælles borgmester. Indenrigsministeriet afslår intense bønner om at kalde den ny kommune Dragør-Store Magleby eller omvendt. Ministeriet er træt af de mange dobbeltnavne, der opstod så mange andre steder. Med salomonisk snilde bestemmer man derfor, at til gengæld for, at Dragør får kommunenavnet, får Store Magleby rådhuset, så man oplever det særsyn, at Dragørs rådhus kommer til at ligge i en helt anden by. * Kommunen får nyt byvåben. Et lokalt forslag om en sejlførende træsko forkastes. * Det flotte Mølsted-maleri "Byens Baad gaar ud til grundstødt Skib" (se 1923) flyttes til stor fortrydelse for mange Dragør-borgere fra Dragør til rådhuset i Store Magleby. Det var jo ikke dén bys skib. * Ny udvidelse af lufthavnen fortrænger milepælen på landevejen til sin nuværende plads på Englandsvej lidt vest for Store Magleby by. * Folketinget forkaster på ny tanken om lufthavn på Saltholm. * Ullerupperne ophæver deres Tærskeselskab. Det har ikke noget med prygl at gøre - de var blot fælles om et tærskeværk til kornet. * Dr. Dich bliver æresborger i Dragør.

1975. Frugtgrosserer Børge Malm bliver fuglekonge. * Kommunalbestyrelsen vedtager at sende kommunens pensionister på skovtur til Mallorca de næste tre år. For god ordens skyld: kun en enkelt gang hvert år. Beslutningen vækker voldsomme protester på grund af det spanske Franco‑styre og bliver da også gjort om. Pensionisterne kommer i stedet til Garda‑søen i Italien. Mussolini er jo væk. * Dragør Skibsfører‑ og Skibsrederforening fylder 100 år med lodsformand Aage Palm som formand. * Nyttehaverne på Strandjægervej flytter til "den kvarte lagkage" ved Hartkornsvej. Syge‑ og Plejehjemmet Enggården skal nemlig udvides. * Dragør‑revyerne fylder 50. Tre æres‑"revytter" udnævnes: dr. Dich, Kokken (Arthur Jensen) og Veri (Amager Bladets Verner Riiber). * Krudthuset åbnes for kommunens foreninger. * Professionel revy på Strandhotellet med bl.a. Elga Olga og Gotha Andersen, der instruerer den lokale Dragør-revy. * Et udvalg undersøger mulighederne for fælles-tv-antenne i Indre By, så man kan slippe for de store udendørs‑antenner, hvoraf 70 pct. er sat ulovligt op. * Den traditionsrige havnefest, som Boldklubben afholder, slår alle overskudsrekorder, men rejser på ny debat, om ikke den er til mere besvær end gavn, efter at man af regnvejrsforsikringsgrunde er gået mere og mere over til professionelle medvirkende i stedet for byens egne. * Prisen for en busbillet Dragør-København stiger til tre kroner.

1976. Benzinforhandler Frode Hansen bliver fuglekonge. * Året begynder med, at raketter nytårsnat stikker ild på stråtagene på Jens Eyberts Plads 4 og Skipperstræde 3. * Kommunen bevilger kr. 150.000 og amtet lige så meget, så Dragør kan få sit første trafikfyr, det på Dragørhjørnet. * Den kommende svømmehal ved Hollænderhallen vedtages. * Badeanstalten slås i stykker af voldsom storm. * Den ny losseplads bag Haveforeningen Søndergaarden åbnes. * Kommunalbestyrelsen afskaffer afgiften på spilleautomater. Hidtil har byens restauratører skullet af med 8.000 kr. for hver. * Kommuneskatten sættes ned til 15,5. * En af lodsbådene bliver stjålet. Den findes siden strandet på Svenskekysten. * Valdemar Bandolowski og Erik Hansen, begge Dragør, vinder sammen med Poul Richard Høj Jensen, Rungsted, olympisk guld i Soling. * Landets ældste kajakklub, Dragør Kajak Klub, fylder 60 med kajakshow i havnen. Byens anden kajakklub, Pilen, river sit gamle klubhus på Nordre Mole ned og bygger et nyt. * Selv om man har vedtaget at standse havnefesterne, fordi de giver mange forstyrrelser, bliver der bevilget en alligevel. * Lokalarkivet får egne lokaler.

1977. El‑installatør Jan Petersen bliver fuglekonge. * Nystartet golfklub ønsker bane på Saltholm. * Alterlysestagerne i begge kommunens kirker bliver stjålet. Også borgmesterkæden forsvinder. Den kommer dog igen. * Dragørs keglespillere vinder Danmarks‑mesterskabet, selv om de ingen keglebane har i kommunen. * Kommunalbestyrelsen vil kun lade færgerne sejle på dispensation, for de har skiftet ejer uden at spørge først, så måske er kontrakten brudt. 936 underskrifter mod færgerne afleveres på rådhuset. * Kommunalbestyrelsen ændrer spilleautomat‑afgiften, så det kun er den første automat hvert sted, der er gratis. * Udvidelsen af rådhuset kommer til at koste 10 millioner kroner eller 800 kr. pr. indbygger. * Kommunen køber Marienlyst i Store Magleby. Stor debat om det fornuftige heri. Kommunalbestyrelsen beslutter, at biblioteket i Store Magleby flyttes fra den gamle Bardram‑bygning (nu Fritidshjemmet på Kirkevej) til Marienlyst. * Dragørs ny private lystbådehavn ved Dragørfortet åbnes. Ny Havn får sit eget bådelaug uafhængigt af Dragør Sejlklub. Med tiden lægges den ny private havn ind under kommunens gamle, og så bliver alle bådene i Gamle Havn sat op i havneafgift, så den svarer til de højere afgifter i Ny Havn, der jo har været dyr i anskaffelse. Uden at der er foretaget tilsvarende forbedringer i Gamle Havn. * Prinsesse Benedikte åbner børnehaven Petersminde på Holger Petersens gård af samme navn på Nordre Dragørvej. * Kommunalbestyrelsens flertal vedtager at genåbne campingpladsen ved Sylten, men Liste T anfægter beslutningens lovlighed og får ret af amtet. Den opstår dog siden kortvarigt (se også 1981). * Dragør Boldklub fylder 70 og meddeler, at nu er det slut med de havnefester.

1978. Inspektør Povl Rosschou bliver fuglekonge. Han er den sidste fuglekonge af hvem det ventes, han gengælder hæderen ved at give samtlige tilstedeværende en gevaldig gang punch (og øl). Eneste formildende omstændighed: restauratøren lader ham afdrage beløbet med 100 kr. om måneden det følgende år. 1.200 kr. var også mange penge den gang. * Kommunalbestyrelsen slutter fred med færgen og udarbejder tillæg til kontrakten, der løber frem til 1984. En enig kommunalbestyrelse peger dog på, at færgen bør flyttes hen for enden af den planlagte Vallensbæk‑Tårnby motorvej til lufthavnen. * Dragør Sejlklub køber Læsø Trindel fyrskib for 310.000 kr. for at bruge det som klubhus i Ny Havn. * Hollænderbyens (nu Store Maglebys) gamle signet, som alle troede var brændt under Svenskekrigen i 1658, dukker op igen. * Det samme gør Dragør Boldklub. I Danmarksserien, altså. Den havde været en lille tur nede i Københavnsserien. * Campingpladsen ved Sylten får dispensation endnu en sæson. * Amagermuseet åbner storstuen på Nordgården, og Dragør Museum genåbner på havnen efter et halvt års pause, så dragørerne nu har fire steder at gå på museum (når man regner Mølsted-museet med) uden at skulle gennem tunnellen. * Dragør gamle by bliver Danmarks første gå-by. * Det ny Dragør-center bag Aldershvile på Kirkevej åbner med døgnkiosk, bager, optiker, tæppemand, bank og brugs, der flytter derhen for at give plads til Kaptajn Morgan Pub med mere. Brugsen lå nemlig ud mod Kirkevej indtil da. * Dragør Club ‑ nøgleklubben ‑ ved Færgegården åbner. Det var der, den omdiskuterede klub "Lunten" lå. * Den ny svømmehal tages i brug. * Gunvor Petersen og Povl Abrahamsen skriver Nationalmuseets "Historiske huse i Dragør". * Nationalmuseet og Lokalarkivet gør fund fra overgangen mellem bronzealder og jernalder ved Lundevej og beviser ved snit i Blushøj, at den er fra bronzealderen og ikke spor fra 1800-tallet for at lokke skib på grund med blus, som rygtet ellers gik. * Sportsklubberne protesterer mod forslag om at flytte Store Magleby‑biblioteket til Hollænderhallen. De kan godt bruge pladsen selv. Socialdemokratiet får vedtaget en midlertidig flytning. Biblioteket skal dog væk igen senest 1980. * Første vælger ved årets kommunalvalg er Henning Glad Petersen, af mange bedre kendt som Hudi. Han fylder nemlig 50 den dag, og valgbestyrelsen giver en lille en bagefter. * Ved valget bliver de konservative ved at være kommunens største parti, men det flertal, de før havde sammen med Fremskridtspartiet, smutter, og Socialdemokratiet enes med Liste T om at gøre T’s mand i kommunalbestyrelsen de sidste 16 år, Jørgen Rosschou, til borgmester. * En af hans første embedshandlinger er at bytte billederne af dronning Margrethe og prins Henrik i det ny rådhus' mødesal om med et kort og et luftfoto af kommunen. De kongelige billeder kommer først tilbage på midterpladsen syv år senere, da Dragør får socialdemokratisk borgmester. * Christiansø Sommerkor holder koncert i Dragør kirke. Årsag: kirkens ny organist, Morten Hinz, kan ikke sidde stille, når han holder sommerferie i det østdanske. Han må absolut organisere. Måske deraf titlen.

1979. Skriver Vilh. Schjøtt Laursen (af mange bedre kendt som morfar) bliver fuglekonge i det år, der begynder med, at omverdenen afskæres fra Dragør i flere dage. Tunnellen under lufthavnen sner nemlig til. * Borgermøde udtrykker massiv modstand mod tanken om en færge‑omfartsvej syd for byen. En enig kommunalbestyrelse bakker denne holdning op og anbefaler endnu en gang, at færgen flyttes til lufthavnen. * Dragør Boldklub opløses. Dens fem tidligere underafdelinger gøres til selvstændige klubber. * Lions indvier direkte højttaler‑linje fra Dragør kirke til syge‑ og plejehjemmet Enggården, så de gamle kan høre med. * Dragør skole udvides. * Kommunen overtager Krudthuset. * Dragørs fire skoler har besøg af verdensklovnen Charlie Rivel. * Det nye apotek på Kongevejen åbner. * Bankrøveri i Amagerbankens daværende filial på havnen. Kendt gerningsmand forsvinder med 16.590 danske og 3.256 svenske kroner. * Sylten genåbner som traktørsted så nogenlunde i sin nuværende skikkelse. * Biblioteket i Hollænderhallen åbner som ”en midlertidig foranstaltning”. Det er der endnu. * Distriktsbetjent Hans Øllegaard afløser Harry Kastorp, museumsinspektør Marianne Therkildsen afløser Jan Zibrandtsen, og halinspektør Povl Rosschou afløser oberstløjtnant P.E. Juhl. Næstsidstnævnte dog ikke som militærperson, men som formand for Dragør Borgerforening. Axel Aagesen udnævnes til æresmedlem af Dragør Borgerforening.

1980. Tømrer Orla Svendsen bliver fuglekonge. * Første kvinde slår tønden ned i Dragør, men Susanne Palm Pedersen får navn af tøndekonge alligevel. Ikke tøndedronning. * I Store Magleby må kvinder stadig ikke ride med til tøndeslagningen. * Valdemar Bandolowski og Erik Hansen, begge fra Dragør, vinder påny OL‑guld i Soling sammen med Poul Richard Høj Jensen fra Rungsted. * Nordstrandskolen får fuld udbygning op til 10. klasse med ialt 639 elever. Samtidig begynder børnetallet at falde. * Dragør gamle by får beboerforening. Til formand vælges Poul Himmelstrup. * Selveste Louvre i Paris køber et af Eckersbergs mindst tre - viser det sig siden - malerier af Kongevejens østre ende med havnen i baggrunden. Så kik indenfor, når De kommer forbi. Og spørg, hvorfor billedet ikke er hængt op endnu. * Dragør lodseri får ny båd, men Skibstilsynet inddrager sejltilladelsen en halv snes dage efter. Det viser sig nemlig, at båden tager vand ind, når man slår bak. * De små træer, lufthavnen plantede ved tunnellen for at holde den fri for sne, rives op igen af sikkerhedshensyn. Der kunne jo gemme sig terrorister. * Dirch Passer begraves på Dragør kirkegård. * Lions flytter sit populære pinsemorgenbord fra gågaden, hvor der trækker kold blæst, til Badstuevælen, hvor det trækker mennesker, fordi solen som bekendt altid skinner dér pinsemorgen. * Et stykke af loftet i Store Magleby kirke falder ned under en begravelse. Kirken lukker et par måneder for hårdt tiltrængt reparation. * Kommunen køber kunstneren Børge Jørgensens stålskulptur "Liv" for 60.000 kroner og stiller den op bag svømmehallen.

1981. Maskinarbejder Jimmy Riis bliver fuglekonge. * Dragør beslutter sig til at fylde 550 og fejrer det bl.a. med en særlig Dragør-øl fra Ceres med det gamle byvåben på. * Dragør Boldklub, der stadig eksisterer som fodboldklub, rykker op i 3. division. Efter kamp på Dragør stadion forvandles fodbolddommeren til verdens største hot‑dog efter straffesparkdom, som tilskuerne mente noget andet om. De populære Dragør‑spillere må hentes ud af brusebadet for at redde ham, da utilfredse tilskuere begynder at smøre ham ind i sennep og ketchup fra den nærliggende pølsebod. * Dragørs ny lodsbåd volder kvaler igen. Denne gang er det aluminiumskroget, der slår revner. * En flok dragørgæs forsvinder, men genfindes helt ovre på Svenskekysten. * Kul‑Peter fylder 85 og fejres i Borgerforeningen med øl til prisen fra den gang, 17 øre. Finessen er, at man skal betale med lige penge, og toørerne er afskaffet i mellemtiden. Det viser sig dog, at folk gemmer de forunderligste ting i skuffer og skabe, så det får ingen nød med traktementet. * Efter længere tids uro hos de konservative trækker Albert Svendsen sig overraskende som borgmesterkandidat. * Borgerkomité forsøger at redde Store Magleby kro, der er ved at gå ned, men alle bestræbelser mislykkes. Ikke mindst efter at en eller flere ukendte personer fælder et gammelt træ ved kroen, tilsyneladende i protest. Kommunen køber bygningen, der omdannes til genhusning. Borgmester Jørgen Rosschou siger, at det ikke er kommunen, der har lukket kroen. Det er alle dem, der ikke kom der. * Chr. Nicolaisens "Amagers Historie" fra århundredets begyndelse genoptrykkes, og der opsættes mindeplade på det hus på Stationsvej, hvor han skrev den. * Dirch Jansens film om Saltholm har premiere. Året efter udsendes den i TV. DR’s, naturligvis. Der var ikke andre danske stationer den gang. * Kongelundsfortet nedlægges. * Sejlklubbens fyrskib bugseres fra inderhavnen til yderhavnen ved færgen. Alle glæder sig, til det skal være klubskib med cafeteria. * Campingpladsen ved Sylten opgives endeligt, men traktørstedet får papir på året efter. *Kommunen overdrager gasværket til Hovedstadens Naturgas og Dragør kirke til menighedsrådet. * Uden at spørge kommunen indsætter HT direkte bus fra færgen uden om Dragørs handlende ind til konkurrenterne i København. Færgens årlige passagertal passerer 2,6 millioner. * Dele af Tredje bondegård, den såkaldte Glistrupgård (den kendte politiker havde nemlig part i den) på Kirkevej brænder. Ilden var påsat. Syv heste omkommer. Hvis man undrer sig over, det er Tredje, når der kun er to gårde på de kanter, er årsagen, at Anden Bondegård brændte i 1971. * Protestmøde på Strandhotellet mod fredning af Saltholm. * Arkitekt Povl Abrahamsen får den fornemme tyske Tessenow-guldmedalje for sin byindsats. * Svend Jans skriver "Kongevejen ‑ kongens vej". * En ekstraordinær generalforsamling i Dragør Borgerforening beslutter med 46 stemmer mod 12 at sælge foreningens alderdomshjem, Nyby 17, til kommunen for ejendomsvurderingen, kr. 420.000, og til gengæld indføje i foreningens love, at den pålægges "at yde tilskud til pensionister med bopæl i Foreningens tidligere Alderdomshjem Nyby 17. Tilskudstagere skal være medlem af Dragør Borgerforening". Paragraffen findes ikke længere. * Borgerforeningen fylder 75 med et mægtigt amagergilde i Strandgade. Hundreder af borgere strømmer til. Kort efter beslutter bestyrelsen selv at drive restauranten, der har givet et alvorligt underskud..

1982. Driftskonsulent Erik Qvist Sørensen bliver fuglekonge. * Nationalmuseet udgiver gårdejer Jan Dirchsens "Hollænderbyen og dens mennesker". * Klan‑tanken på hjørnet af Jægervej og Kirkevej lækker benzin og bliver siden nedlagt. Kommunen fremlægger plan om 12 boliger på arealet. * Teknisk Udvalg giver grønt lys for ombygningen af Irma‑gården midt i Dragør. * Saltholmkroen, der til alles forundring står under H i telefonbogen, fordi den i virkeligheden hedder Holmegård, lukker overraskende midt på sommeren, fordi Ejerlauget tror, det har fundet en mere givtig kroholder. Det viste sig ved nærmere eftersyn at slå fejl. Kroen lukker først op igen året efter. * Dragør lodseri afskriver den ny lodsbåd og må på grund af den hårde isvinter sejle med fynsk slæbebåd. * Fiskerne ligger stille i månedsvis på grund af isen - det er nu ikke alene derfor, de somme tider kaldes Stillehavsflåden. Men vinterbaderne bliver ved at hugge hul. * Gratis advokatvagt oprettes i Dragør. * Mens Saltholms havn på Barakkebroen er fyldt med både, der skal hente gæs hjem, bryder en af dem i brand. Ilden breder sig, tre lystbåde udbrænder og to beskadiges. Ingen mennesker kommer noget til. * Traktørstedet Sylten åbner i sin nuværende form med bevilling og det hele. * Kommunen køber Wieders Væverier til ældreformål, den nuværende Wiedergård. * Krudthuset forrest på Krudttårnsvej fylder 200. * Kommunen har tre millioner i overskud - det er seks gange så meget som ventet. * Museumsbygningen på havnen fylder 300.

1983. Borgerforenings‑restauratør (og tidligere Borgerforenings‑kasserer) Ole Nielsen bliver fuglekonge. * Menighedsrådet lukker Store Magleby kirke igen, da der er fare for, at pudset i loftet skal falde ned. * Børge Jørgensens skulptur "Liv" ved svømmehallen ødelægges så eftertrykkeligt ved hærværk, at det vil koste 25.000 kr. at få kunstværket op at stå igen. Derfor puttes det lige så stille ned i rådhusets krybekælder. * Arkitekt Povl Abrahamsen, Skipperstræde, tegner for tredje gang årets julemærke og laver dermed også personligt julemærke-hattrick. Endnu har ingen tegnet flere. Denne gang er temaet "Sikken voldsom trængsel og alarm". Mærkerne (der er fem forskellige) indbringer ca. 16 millioner kroner. Til det velgørende formål, altså. Ikke til Povl. * Badeforbud på Nordstranden på grund af forurening. * Kommunalbestyrelsen underskriver ny 10‑års kontrakt med færgen. Imod stemmer liste T. * Biografens billetsalg daler faretruende. Kommunen nedsætter et Red Biffen‑udvalg. Hvis hver borger i Dragør går to gange i biografen hvert år, kan det løbe rundt. Det gør de ikke. * Store oversvømmelser i januar. Havnepladsen og det meste af Gåserepublikken er under vand.* Ny lodsbåd får tæring og omfattende brud på aksellejet. * Saltholms sydspids gøres til reservat for sæler og fugle, og Overfredningsnævnet freder tillige kysten fra Dragør ned om Amagers sydspids hen til Kongelunden. * Dragør kommune får ny æresborger: gårdejer Jan Dirchsen. * Dragørfortet, der jo ikke længere er fort, men marinestation, får på ny kanoner, to styks 76 mm. * Det går ikke med at få fyrskibet renoveret. Sejlklubben prøver at få det solgt, men det er svært, for der må ikke bo nogen i det. Det meste af Sejlklubbens gæld i forbindelse med fyrskibet fordeles på næsten 100 medlemmer personligt. Derved opnår Sejlklubben renterabat på resten, og de pågældende bliver livstidsmedlemmer, fordi den rente, de sparer klubben for, mere end opvejer kontingentet. * Det går heller ikke med Borgerforeningen. Eksperimentet med selv at drive restauranten koster foreningen omkring en million, og da underskuddet vokser og man kan se, det vil passere en million på årsbasis, nedsættes et fremtidsperspektivudvalg til at finde ud af, hvad man kan lære af dét. Medlemstallet falder til 91. Det ender med, at bestyrelsen lejer lokalerne ud til en ny restaurant, Beghuset, der på et enkelt år ved totalt at skifte stil hæver årsomsætningen fra 0,8 til 5 millioner kroner. * Til gengæld ligner stedet så absolut ikke længere den kære Sutsko, den gamle restaurants kælenavn.

1984. Journalist Hans V. Bischoff, Skipperstræde, bliver fuglekonge. Inskriptionen på sølvskjoldet, ”Teknisk uheld - jeg beklager” refererer ikke kun til mit daværende job på tv-avisen – jeg kom også til selv at skyde fuglen ned, selv om jeg i forvejen var udpeget til fuglekonge. Det måtte man ikke den gang, næste i rækken blev hastigt kaldt frem, skuddet faldt og uden overhovedet at kontrollere hvor det ramte, råbte man ”Hurra for den ny kronprins” og så var den potte ude. * Uden sammenhæng med den ny fuglekonge falder børnetallet fortsat. Det spørgsmål rejser sig, om ikke det er nødvendigt at nedlægge en af kommunens fire skoler. * Kommunalbestyrelsen nægter på ny at bevilge penge til genrejsning af Børge Jørgensen‑skulpturen "Liv". * Sejlklubben sælger fyrskibet til restaurant i Nyhavn. * Marinestationen - den, dragørerne uanfægtet stadig kalder for fortet - indgår som mobiliseringsbatteri i Sødefensionsafsnit Drogden. Det officielle navn er nu Kystradarstation Dragør. Sammen med besætningen på Drogden fyr overvåger den Sundet og giver melding om forbipasserende fartøjer til Sundets Marinedistrikt på Stevns. Samt deltager i søredningsaktioner i Sundet. * Dragør lodseri fylder 300, kommer i den anledning på frimærke og nedlægges straks efter som privat lodseri. I dag er det en del af statslodseriet Sundet. * HT begynder at sende natbusser til og fra Dragør. * Ullerupperne starter det glade kræmmer‑ og hestemarked. Fem Ullerup-familier satser hver 50.000 kroner. På få år gør de Hjallerup marked rangen stridig som landets største. * Saltholm-ejerlauget får kun 400.000 kroner for fredningen af Saltholms sydspids. Det var det halve af, hvad det havde forlangt. Fredningsstyrelsen påtænker yderligere fredning af Saltholm. Voldsomme protester fra bl.a. Dragør Strandjagtforening. * Valdemar Bandolowski sejler fra sejr til sejr. Blandt andet vinder han verdensmesterskabet i Soling. * Badeforbudet på Nord, lige ud for hans hus, forlænges. * Den store naturgasledning til Sverige når Søvang. * Bagermester Alfred Iversen får leverancen af ægte dansk rugbrød til de danske OL‑deltagere i Los Angeles. * Olufsens kiosk på Vestgrønningen lukker. * Den 96‑årige Thorvald Holte udstiller et udvalg af sin Dragør‑fotosamling på rådhuset. Holte tog over 6.000 billeder i årene 1940‑50 både i Dragør og i Store Magleby. * Dragør Borgerforening begynder sine mandagsaftner.

1985. Et af Dragør Borgerforenings allermest trofaste medlemmer, arbejdsmand Poul Knudsen, Kastrup, bliver fuglekonge som første udenbys. * Ved kommunalvalget bliver Liste T kommunens største parti. Men de konservative, som før var det, går i forbund med det langt mindre Socialdemokrati, der til gengæld får borgmesterposten. Georg Lemke bliver dermed den første socialdemokratiske borgmester i Store Magleby. * Dragør kirke fylder 100. Dronning Ingrid er til stede. * Dansk Røde Kors omdanner en del af Kongelundsfortet til modtagecentral for flygtninge. * Dragørs æresborger, dr. Dich, fylder 90 og køres med fru Minna byen rundt i karet. * En ræv løber over isen til Saltholm. Den ombringes efter flere spændende jagtture derover. Ellers duer øen jo ikke til gæs om sommeren. * I juni må de handlendes torvedage aflyses, fordi de mange naturgasgraverier ikke er færdige til tiden. * Lissie og Sigurd Orla-Jensen lukker Store Maglebys sidste købmandsbutik efter at have haft den i 42 år. * Overpostbud Helge Strøbech - en af de fire glade drenge på den SAS-plakat, der hænger i Beghusets café og er gengivet på forsiden af Borgerforeningens love - har 40 års jubilæum som postbud i Dragør. Han var også med, da der var tre daglige ombæringer. * Dragør Borgerforening genoptager sin rolle som velgørende forening og beslutter hvert år at uddele mindst halvdelen af sine kontingentindtægter til lokale, velgørende formål. Første år: 8.000 kroner.

1986. Trædrejermester Jens Poulsen, Store Magleby, bliver fuglekonge. * Den strenge isvinter nødvendiggør endnu en munter rævejagt på Saltholm. * Mange klager over HTs busbetjening af Dragør. Klagerne følges op af kommunalbestyrelsen, der kører ikke i protest‑tog, men protest‑bus (en af Lars Bangs røde London‑dobbeltdækkere) til Hovedstads‑rådet. Kommunalbestyrelsens feltråb: "Fra Dragør ad HT". * Dragør rammes af den værste oversvømmelse i mands minde. Et halvt hundrede ejendomme skades, og et Borgerforenings‑møde afslører, at den slags kan man ikke forsikre sig mod. Amagers folketingsmedlemmer, den konservative Connie Hedegaard og socialdemokraten Mogens Lykketoft, er med ved mødet og kan godt se, at noget er rivende galt, men nøjes med at beklage. Oversvømmelserne bliver endnu værre i 1988 og 1992. * Biografen indvier Café Flora (opkaldt efter bagerdamen i samme hus i sin tid) og får glæde af sit ny, flotte lydanlæg, da 1.200 mennesker ‑ 10 procent af Dragørs befolkning - køber billet til den store Mozart-film. * Willi Palm Hansen, af mange bedre kendt som Boogie, spiller med i sin 40. Dragør‑revy. * Gulf‑tanken og slikbutikken Bamse, som Leif Panduro har indlemmet i litteraturen, rives ned. Kun tanken genopstår. Benzintanken, altså. Dog som Q8. Der, hvor der nu er Hydro Texaco. * Ved 18. almindelige vurdering stiger Dragørs ejendomme i snit 33 procent. * Provst L. Stampe holder afskedsgudstjeneste. I hans sted indsættes provst Erik Norman Svendsen som ny sognepræst i Dragør. * Fotograf Dirch Jansen bliver formand for Amagermuseet. * Trafikken i Dragør indre by lægges om, så man skal køre "bagind" i byen, rundt ad Færgegården. De handlende protesterer. * Store Magleby får atter vindmølle. Denne gang maler den dog ikke mel, men strøm, og med tiden bliver der ikke færre end ni af dem. * Borgerforeningen uddeler 10.000 velgørenhedskroner.

1987. Endnu en udenbys bliver fuglekonge: julemand Erik B. Nissen kalder han sig i den anledning, men han hedder altså Nielsen. Som gammel dragører rejser han december efter december trofast helt fra Københavnstrup med nissetøjet for at spille julelotteri med os ved Borgerforeningens traditionsrige julestue. Han bor meget apropos på Gammel Kongevej. * Men først har vi haft en usædvanlig isvinter. På bare en enkelt nat blev havneisen hele fem centimeter tykkere. * Kommunalbestyrelsen beslutter, at Børge Jørgensen‑skulpturen "Liv" skal stilles op på Dragørhjørnet foran Amagerbankens Dragør‑afdeling, for banken har inspireret af Borgerforeningens kasserer, Hanne Kirkeberg, lovet at bekoste renoveringen. Det er dog af helt andre grunde, at samme bank får sin døgnboks udsat for et sprængstofattentat. Boksen holder. Og "Liv" bliver trods kommunalbestyrelsens beslutning om det modsatte liggende i kommunens åbenbart lige så sikre kælder. * Dragør gamle by får satellit‑TV på kommunal fællesantenne. * Valdemar Bandolowski, Søren Hvalsø og Erik Hansen vinder verdensmesterskabet i drage‑sejlads ved Australiens kyst. * Kommunen opretter lydavis for blinde og svagtseende. * Janni Spies og andet godtfolk deltager i Show and Soccer på Dragør stadion. * Svend "mælkemand" Hansen lukker både ismejeri og bedeklub på Grønnevej efter 43 år. * Stor debat om ny pub, Fasan Pub, på Syd. * Efter forslag af Ulf Krabbe på Dragør Borgerforenings generalforsamling stiftes en uafhængig jazzklub, Dragør Borger Jazz, der hurtigt når over 200 medlemmer. * Carsten Westring ekskluderes af den konservative gruppe på rådhuset, men fortsætter. Først som frikonservativ, siden som CD’er. * Rejsegilde for den ny sognegård ved Dragør kirke. * Dragør Golfbane A/S holder stiftende generalforsamling og planlægger 18 hullers golfbane ved Kongelunden. * Den ny bro til Sjælland over Avedøre Holme åbnes. * Povl Abrahamsen skriver "Bevaring ‑ set fra Dragør". * Richard Barth afløser Jens D. Thøgersen som formand for Dragør Borgerforening. * Borgerforeningen uddeler 20.500 velgørenhedskroner.

1988. Årets fuglekonge bliver vor den gang netop afgåede formand, afdelingsleder Jens D. Thøgersen. * En eller flere stadig ukendte pyromaner stikker ild på 10 stråtækte huse i Dragør gamle by Valborgsnat. Fem brænder totalt ned, delvis på grund af mangelfuld besked fra Alarmcentralen inde i København til brandvæsnerne. Af de fem indtelefonerede adresser går kun den ene videre til brandfolkene, og den er forkert. * Socialdemokraternes Sankt Hans‑bål ved Sylten futter af i utide takket være konkurrerende politisk ildhu. * Dragørsejleren Theis Palm er med til at genvinde verdensmesterskabet i kvart‑ton. * TV‑2 går i luften, men den kommunale fællesantenne i Dragør indre by er ikke med de første dage. Kommunen giver nemlig Stofa ordre til at slå den antenne fra, antennefirmaet allerede havde sat op. * Natbusserne fra København indstilles midlertidigt, fordi en chauffør bliver overfaldet i Dragør kommune. * Anonym telefontrussel mod Borgerforenings‑møde om lokale kæle‑ og øgenavne. * Kæmpe‑oversvømmelser i indre by og på Nord. * Kunstneren Børge Jørgensen godkender placeringen af hans skulptur "Liv" foran Amagerbankens Dragør‑afdeling, der stadig er klar til at betale renoveringen. Kommunalbestyrelsen vedtager på ny opstillingen. Skulpturen bliver dog stadig liggende i kommunens tålmodige kælder. * Statsskattedirektoratet anerkender Dragør Borgerforening som velgørende forening. Fra nu af får ædle givere derfor i en række år skatterabat, når de giver en skærv til velgørenhedskassen. * Foreningens årlige velgørenhedsbeløb stiger til 30.000 kroner.

1989. Årets fuglekonge bliver Borgerforeningens tidligere næstformand, snedkermester Gert Petersen, Ullerup. * Det "midlertidige" bibliotek i Hollænderhallen fylder 10. * Lokalarkivet arrangerer stor udstilling om Dragørs største skibsreder nogen sinde, A.P. Møller‑forfaderen H.N. Jeppesen. * Svensk sølvskat opdages på selve Amagermuseets område. Den er fra Svenskekrigenes tid og mere end 200.000 kr. værd. * Golfklubben køber 70 tønder land ved Kongelunden og gør klar til at åbne de første ni huller i 1991. * Ny klub på Mågevænget averterer med privat strip‑tease mm. * Falsk postbud henter halv million på postkontoret i Store Magleby. * Dragør kirke må kime med skibsklokke. De rigtige klokker må ikke bruges, tårnet skal repareres, der er gået svamp i det. * Anne Birgitte Lundholt, Ålegårdsvænget, bliver industriminister. * To Liste T‑folk går over til SF. Det bytte skaffer Dragør en konservativ borgmester, for kun en enkelt SF’er kommer ind ved det efterfølgende kommunalvalg. Balancen bliver så besynderlig, at flertallets ni mandater hviler på færre stemmer (3.446) end mindretallets otte (3.467). Den valgmatematik. Tidligere borgmester Jørgen Rosschou får flere stemmer end nogen anden kommunalpolitiker i Dragørs historie, men borgmesterposten går alligevel til den konservative Jørgen Borgstrøm. * Borgerforeningens årlige velgørenhedsuddeling er nu kommet op på 35.000 kroner.

1990. Årets fuglekonge bliver salgschef Mogens Olsen, Bjergerlav. * Kommunalbestyrelsen vedtager med ni stemmer mod otte at nedlægge en af kommunens fire skoler på grund af det faldende børnetal. Valget falder på Dragør skole. Det udløser massive protester. * Industriminister Anne Birgitte Lundholt, Ålegårdsvænget, bliver tillige energiminister. * Kroen på Saltholm lukker. * Borgerforeningen uddeler 40.000 velgørenhedskroner.  * Den 20-årige røver fra Store Magleby posthus anholdes umiddelbart efter røveriet i en HT-bus. Politiet fandt aldrig de 6.400 kr., han røvede, men det kostede ham halvandet års fængsel. * Kommunens snerydnings- og haveordning for pensionister afskaffes, men efter en regn af protester får politikerne kolde fødder og genindfører den. * Dragørs sognepræst Erik Norman Svendsen udgiver bog om salmedigteren Thomas Kingo. Se mere om forfatteren 1992. * En stor centerundersøgelse viser, at dragørerne køber mindre end halvdelen af deres dagligvarer i kommunen. Måske fordi det somme tider er svært at komme til for svenskere fra færgen. Svenskerne lægger til gengæld ca. 70 mio. kr. i byen hvert år.

1991. Årets fuglekonge bliver en dronning ‑ som første kvinde i Borgerforeningens historie kåres Else Arnbo, Stationsvej. * Golfklubben åbner alle 18 huller i august og Hul nr. 19 (medlemsrestauranten) i november uden en eneste øres tilskud fra det offentlige. * Dragør Club, nøgleklubben ved Færgegården, lukker efter 13 år på grund af pengemangel. * Nyt liv til "Liv" - den omstridte skulptur af Børge Jørgensen kommer omsider op at stå takket være Amagerbanken og ihærdig privat indsats via Borgerforeningens kasserer Hanne Kirkeberg. * Kommunalbestyrelsen skifter mening, og alle lister enes om at bevare alle fire skoler trods det dalende børnetal. Største udgift er nemlig lærerlønnen, og da lærertallet er faldet så nogenlunde i takt med børnetallet, er der ikke så meget at spare ved at nedlægge en skole, som mange ellers tror. * Dragør indre by mister sin sidste permanente grøntbutik. Der går tre år, før der kommer en ny. * Kommunalbestyrelsen beslutter – i modsætning til Tårnby - at afskaffe pensionisternes ret til at få indefrosset deres udgifter til vand, skorstensfejning og renovation. * Borgerforeningen genopliver det gamle børnejuletræ mellem jul og nytår. 39 børn og 80 voksne fylder salen. * Borgerforeningen uddeler sit hidtil største velgørenhedsbeløb, 45.500 kr.

1992. Direktør Jens P. Møller, Løkkevej, sønnesøn af Kejserlodsen (se 1937), bliver fuglekonge. * Herboende thailandske buddhister opretter meditationscenter på Rytterager og holder særdeles velbesøgt åbent hus med Borgerforeningen. * Dragør får sin første biskop, idet sognepræsten, provst Erik Norman Svendsen, udnævnes. Da Dragør ikke er bispesæde endnu, må han desværre forlægge residensen til Nørregade i København. * Dines Bogø, der gennem flere år har skrevet lokalhistoriske artikler til Dragør Nyt, udgiver sin første bog. Den beskriver redningskorpsets direktør Sophus Falcks tilknytning til Dragør. * Dragør kommune melder Karl Egon (møbelhandler Karl Egon Petersen, Møbelgården i Store Magleby) til politiet for at lægge tegltag på en nybygning i stedet for det bølgetag, han havde søgt om og fået lov til. * Borgerforeningen uddeler kr. 42.500 til velgørenhed.

1993. Elektromekaniker Kaj Mikkelsen, Ahornvej, bliver fuglekonge, Søvangs første. * Kommunen godkender planerne om 59 boliger på "Den kvarte lagkage", og de nyttehaver, der hidtil har ligget på området, får anvist ny plads ved Hollænderhallen. Samtidig skabes der mulighed for flere nyttehaver ved Søndergaarden. * Simon Spies Fonden skænker en kvart million til færdiggørelsen af den del af Amagermuseet, der ligger på Nordgården. * Brugsen, der har overtaget Irma, laver den populære Irma-butik i Gamle By om til SuperBrugs. * Amtets nye dige på Nord bliver slemt beskadiget af nordenstorm. * De to 10-årige dragørere Gigi Freddie-Petersen og Karsten Mogensen vinder mesterskabet i latinamerikanske danse over den samlede danske elite i den aldersklasse. Kort efter vinder de Copenhagen Open over 100 børnedansepar fra 17 nationer. * Journalist Karen Jespersen, von Ostensgade, bliver socialminister, da landet får ny regering, men må gå af kort efter, da støttepartiet CD får brug for at profilere sig. * Dragør Færgegaard skifter ejer og navn og bliver til Dragør Badehotel som ved starten. * Arkæologer finder ved Lundestien spor efter Amagers ældste landsby - den er fra år 450-200 før Kr. og dermed ældre end Sjællands ældste. Og nogenlunde jævnaldrende med Athens Akropolis. * Dragør Initiativ-, Erhvervs‑ og Turistråd opstiller tre turisttavler på ikke altid lige iøjnefaldende steder. Morsomme borgere udskriver konkurrence med præmie til den, der kan finde alle tre. * Dragør Biograf, en af landets ældste, fylder 65. * Kommunalvalget ændrer flertallet på rådhuset, ny borgmester bliver den første kvinde på posten, Liste T’s Birgitte Rinhart, Chr. Mølstedsgade, i samarbejde med socialdemokrater og SF. * Museumsinspektør Marianne Therkildsen, Støbervænget, udsender den rigt illustrerede "Dragør ‑ skipperbyen ved Øresund". * Borgerforeningen uddeler kr. 41.125 til velgørenhed.

1994. Advokat Karsten Hvidkjær, Hollændervænget, udnævnes til fuglekonge. * Ny Carlsberg Glyptoteket snupper ved auktion Eckersbergs maleri "Havnen ved Dragør" fra 1830 for næsen af Dragør museum, der ikke har råd til at byde det pengestærke Glyptotek op. Men antikvarboghandler Knagsted forærer Dragør et andet mindst lige så godt Eckersberg-maleri med præcis samme motiv, så alt ender i fryd og gammen. Dragør Borgerforening sætter de to billeder stævne side om side på Glyptoteket, så alle kan overbevise sig om, at vi ikke gik glip af noget, og udskriver konkurrence efter inspiration fra diverse ugeblade ”Find fem fejl”. * Buddhisterne på Rytterager anerkendes af det danske kirkeministerium. Herefter har munkene lov at forrette vielser med borgerlig gyldighed. * Biografdirektør Svend Poulsen får kommunens kulturpris som tak for sin indsats med biografen. * Sterling Airways går konkurs, men genopstår i mere end halveret skikkelse som Sterling European Airways. * Stor uenighed mellem kommunen og amtet om 100.000 kr.s reparation af diget på Nord. Kommunen hævder, at skaden skyldes konstruktionsfejl, og det var jo amtet, der stod for konstruktionen. * Kommunen stiller i februar sagen mod Karl Egon i bero: driftsudvalget giver ham nemlig lov til at bygge sit tegltag (se 1992), blot han følger de lokale regler for, hvordan sådan et skal se ud. I december melder man ham igen, for det vil han heller ikke. * Et forsøg på at skabe en Dragør Visefest bliver en stor kunstnerisk succes, men koster hovedmanden, Morten Jersild, en million. Det kniber nemlig med at få nogen til at købe billetter. * Dragør Borgerforenings medlemstal passerer 800 og mandagsmødetallet passerer 500, siden foreningen blev genoplivet i 1983 - begge dele er rekord. Borgerforeningen uddeler 39.500 kr. i velgørenhedspenge.

1995. Ingeniør Bent Rasmussen, Søvang, bliver fuglekonge. * Nytårsdag kommer Sverige med i EU. Det betyder, at svenskerne får lov at slæbe mere øl med hjem fra Dragør. * Limhamn-færgerne fylder 35 – i den periode har de sejlet en distance, der svarer til 173 gange rundt om jorden. 10 millioner mennesker har spist middag i deres restauranter, og 10 millioner biler er blevet sejlet over. * Kommunalbestyrelsen giver grønt lys for at Den kvarte Lagkage kan bebygges. * Vinterbaderne, De Dragør Vandhunde, fylder 25 og fejrer det med vikingedåb af 48, blandt dem socialminister Karen Jespersen. * Dragør Lokalhistoriske Forening stiftes. * Da Dragør kirkes vejrhane hentes ned for at blive repareret, viser det sig, at der er nogen, der har skudt med pistol mod den. Og ramt. Politiet har intet hørt. * Tennisklubben åbner petanquebane, selv om nationen boykotter alt fransk på grund af atombombeforsøgene i Stillehavet. * Kommunen køber Kongelundsfortet for en million, alene Kongelundshallen er sat til en ejendomsværdi af 2,8 millioner. * Dragør Borgerforening uddeler 39.100 kr. til velgørende formål. * Julen er hvid.

1996. Årets fuglekonge: skibsinspektør Mogens Larsen. * Det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Asger Larsen går på et møde i Borgerforeningen ind for, at Bornholmstrafikken skal flyttes til Dragør, når broen kommer. Borgmester Birgitte Rinhart er ikke begejstret for mere tung trafik gennem byen, men glæder sig over, at Dragør-Limhamn-ruten er indstillet på at fortsætte også efter, at broen åbnes. Det var den gang. * På et møde i Borgerforeningen foreslår vor kasserer Hanne Kirkeberg formanden for Ny Carlsbergfondets direktion, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, at fonden skænker Dragør en vandkunst af billedhuggeren Poul Isbak som plaster på såret, fordi fonden snuppede det berømte Eckersberg-billede af Dragør havn for næsen af vort museum. Han sagde ja, og skibsreder Per Henriksen skænkede et næsten lige så stort beløb til opstillingen. Det er den Dragørbåd, der i dag står på Nordre Væl ved Dragørhjørnet. * Dr. Dichs torv navngives den dag, doktoren ville være fyldt 101, som tak for hans store indsats for byen. * Træskibssammenslutningen holder sit 25 års jubilæum i Dragør og fylder havnen med mere end 75 flotte gamle træskibe. Kommunens gave: Dragør bliver TS-havn, gamle træskibe er velkomne til at ligge gratis her to dage. * Af hensyn til drikkevandet indstiller Dragør kommune brugen af giftige ukrudtsmidler. * I april når Øresund op på 1,42 meter over dagligt vande, havnepladsen oversvømmes, men diget på Nord holder. * Søvang laver Danmarks længste badebro (275 m) og indstiller den til optagelse i Guinness Book of Records. * Færgegården får ny ejer og finansierer de følgende år en omfattende renovering ved blandt andet i containere at huse 80-100 af de arbejdere, mest spaniere og hollændere, der bygger tunnel og bro til Sverige. * Missionshuset, bedre kendt som Missehuset, sælges til privatformål efter over 98 år som menighedshus. * Dronning Margrethe og Prinsen besøger kommunen i anledning af, at det er 375 år siden, hollænderne kom til Store Magleby. Kongeskibet ankrer op ud for Dragør havn. De kongelige vandrer med borgmesteren gennem Dragør, og Borgerforeningens dygtige restauratørpar, Charlotte og Kim fra Beghuset, leverer frokosten, der serveres på Marienlyst i Store Magleby. * Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative vedtager at samle kommunens biblioteker i Hollænderhallen, så biblioteket på Vestgrønningen skal nedlægges. Det udløser 3.596 borgerunderskrifter i protest. * Voldsomme protester, fordi Scandlines vil sætte katamaranen Felix ind på ruten til Limhamn. * Katamaranen indsættes i fast fart kort før jul. Biblioteket på Vestgrønningen er der endnu. * Dragør Borgerforening uddeler 31.728 kr. til velgørende formål.

1997. Distriktschef Preben Henningsen bliver udnævnt til fuglekonge. Tidligere på året modtog Dragør Borgerforening Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris 1996. * Dragør Sangforening synger på Blushøj pinsemorgen for 100. gang. * Kommunalvalget giver Liste T flertal – 9 ud af 15. Samme dag er der valg til amtet, hvor Liste T ikke stiller op. En sammenligning af de to sæt valgtal synes at vise, at af Liste T’s 2.518 stemmer var de 934 socialdemokrater, de 590 konservative og de 360 venstrefolk. Det er første gang siden 1962, at en enkelt liste får flertal i den gamle Dragør kommune. I den gamle Store Magleby kommune er det første gang siden kommunesammenlægningen. * Hed debat om de bølger, katamaranen Felix sender ind mod badeanstalten – er de sjove eller skadelige? Scandlines lover at sejle mere hensynsfuldt. * Skibsreder Per Henriksen skænker en halv million kroner til Dragør Museum, så det kan købe havnepakhuset. * Amager får tog igen, men ikke til Dragør. ”Kun” til Ørestad, Tårnby og lufthavnen. * Den kun 19-årige svømmehal ved Hollænderhallen må afstives. * Engvejsarealet bliver solgt, så der kan bygges, og ny lokalplan åbner mulighed for boligbyggeri på Rens-Let grunden og på Posthusgrunden. * Dragør kommune får egen hjemmeside på internettet – www.dragoer.dk. * Posthuset begynder at sælge blyanter og andet, der har knap så meget med post at gøre. * Dragør Borgerforening uddeler 32.062 kr. til velgørende formål.

1998. Antikvitetshandler Svend Carstensen, Skipperstræde, bliver udnævnt til fuglekonge. * Dines Bogø får årets sports- og kulturpris for sit store arbejde med lokalhistorien. * Landsstorkonflikten udløser hamstringsbølge af – gær. For folk med nem adgang til Sverige er der dog redning at hente. * Dragør åbner turistinformationskontor ved museet på havnen. * Skibsreder Per Henriksen forærer Dragør Museum en halv million til køb af Havnepakhuset. * Der åbnes for tilladelse til boligbyggeri på Rens-Let grunden og Posthusgrunden. * Danmark siger nej, men Dragør siger ja til Amsterdam-traktaten med 60 pct. ja og 39 pct.nej * Dragør Borgerforening uddeler 34.282 kr. til velgørende formål.

1999. Beghusets restauratør, Kim Gravenhorst, bliver fuglekonge. * Limhamn-færgen holder op at sejle med udgangen af oktober. Broen bliver nemlig færdig tre måneder før beregnet, og så vil Scandlines gå glip af en givtig sommer år 2000. Derfor vil man ikke slutte med en mager vinter. Delte meninger om, hvad det betyder for Dragørs handlende. Tre deciderede svenskeforretninger lukker, en lukker op – men flere af de andre melder, at de dragørere, der var begyndt at handle udenfor kommunen, fordi det var svært at komme til, når der var færgetræk, er begyndt at vende tilbage, nu hvor der er bedre plads i butikkerne. Håbet om en permanent passagerfærge indfries ikke, men den tunge lastbiltrafik er væk. * Lufthavnen ruller Vilh. Lauritzens gamle, fredede lufthavnsbygning fra nord til syd – en ingeniørmæssig bedrift, der går flot, men koster 100 mio.kr. * Samtidig besluttes det, at ”det tårnhøje helvede”, det ny kontroltårn, skal opføres i den sydlige ende af lufthavnen. Protester fra villaejere på nord, der frygter, at flyvelederne vil kikke mere på solbadende damer i haverne end på fly. * Posthuset i Store Magleby lukkes. * Nyt Dragør marked tager konkurrencen op med Ullerup. * Ny Carlsberg Fonden og skibsreder Per Henriksen forærer Dragør Poul Isbaks vandskulptur ”Dragørbåden”, der opstilles i anlægget på Dragørhjørnet, hvor Lille-Peter stod og sprang før i tiden. * Limhamn-færgen holder op at sejle otte måneder før broen åbner. Nok af jammerhoveder spår Dragørs erhvervslivs undergang i den anledning. * Dragør Borgerforening uddeler 55.148 kr. til velgørende formål.

2000. Borgerforeningen får kvindelig fuglemajestæt nr. 2 – folkeskolelærer Hanne Kirkeberg, der tillige er kasserer i foreningen. * Socialminister Karen Jespersen skifter job til indenrigsminister. * Det giver stor debat, da borgmesteren beder politiet undersøge, hvem der har brudt tavshedspligten omkring færgeforhandlingerne. Et konservativt kommunalbestyrelsesmedlem melder til gengæld borgmesteren for samme fortrolighedsbrud. Ingen kommer dog ind at brumme i den anledning. * Venstre fyrer sin gruppeformand, Per Faldborg Olesen, der meddeler, at han ikke stiller op ved valget i 2001, og ekskluderer et andet kommunalbestyrelsesmedlem, Morten Dreyer, der har været centrum i at holde liv i partiet i Dragør det meste af 25 år. * Den faste øresundsforbindelse åbner, og svenskerne vender tilbage til Dragør. Ikke nødvendigvis de samme, for nu er de i bil og har plads til mer end de obligate to kasser øl, de der kom med færgen kunne transportere. Nu kommer de i en mere jævn strøm, så der ikke opstår færgetræks-claustrofobi i butikkerne. De køber også mere bredt ind: –Og så er de ikke så fulde, for de skal jo køre hjem, som en handlende siger. Samstemmende siger de handlende, at der nu handles mere svensk i Dragør, end mens færgen sejlede. * De fredede sæler på Saltholm gnaver hul i fiskernes net. * Dragør får en ugentlig fiskebil på Kongevejen. * En røver stikker af med 200.000 kr. fra Netto. * Charlotte og Kim Gravenhorst har 10 års jubilæum i café og restaurant Beghuset i Borgerforeningens bygning. * Grundejerne på Nord taber digesagen i højesteret og skal betale to millioner for den kystsikring, der blev udført syv år før plus 100.000 kr. i sagsomkostninger. * Dragør stemmer ja til euroen (54-46), nationen nej med næsten samme tal (53-47). * Forsvarsministeriet sætter Dragørfortet til salg. Kommunen er interesseret, men vil have en tilstandsrapport først. Den må kommunen selv betale. Den koster 80.000 kr. * Fhv. lokalarkivar Birte Hjorth udsender sin fortrinlige ”Byvandring i Dragør”. * Dragør Borgerforening uddeler 45.100 kr. til velgørende formål og afslutter dermed det tyvende århundrede med siden velgørenhedsskikken blev genoptaget i 1983 at have uddelt 49.545 kroner. Og vi bliver ved.

Dragør i tal

(af aktualitetsgrunde er de følgende tal i videst muligt omfang ført op til udgivelsestidspunktet)

Så meget var kronen værd den gang

Datidens priser regnet om til mit skøn over 2006-kroner efter forbrugerpristallet

1906	57,11
1907	55,49
1908	54,97
1909	54,46
1910	53,96
1911	53,96
1912	52,05
1913	50,71
1914	49,43
1915	42,01
1916	35,65
1917	30,80
1918	26,38
1919	22,28
1920	18,67
1921	21,95
1922	25,80
1923	24,82
1924	23,43
1925	24,11
1926	28,42
1927	29,41
1928	29,56
1929	29,71
1930	31,29
1931	33,04
1932	33,23
1933	32,50
1934	31,29
1935	30,01
1936	29,71
1937	28,69
1938	28,42
1939	27,62
1940	22,11
1941	19,29
1942	18,67
1943	18,50
1944	18,10
1945	17,94
1946	18,05
1947	17,56
1948	17,10
1949	16,71
1950	15,32
1951	13,71
1952	13,40
1953	13,49
1954	13,25
1955	12,41
1956	11,81
1957	11,67
1958	11,56
1959	11,33
1960	11,08
1961	10,60
1962	9,96
1963	9,46
1964	9,12
1965	8,57
1966	8,02
1967	7,48
1968	6,92
1969	6,69
1970	6,28
1971	5,93
1972	5,56
1973	5,09
1974	4,41
1975	4,03
1976	3,69
1977	3,33
1978	3,02
1979	2,76
1980	2,45
1981	2,20
1982	2,00
1983	1,87
1984	1,76
1985	1,68
1986	1,62
1987	1,56
1988	1,49
1989	1,42
1990	1,38
1991	1,35
1992	1,33
1993	1,31
1994	1,28
1995	1,26
1996	1,23
1997	1,21
1998	1,18
1999	1,15
2000	1,12
2001	1,09
2002	1,07
2003	1,05
2004	1,03
2005	1,02
2006	1,00

Eksempel: Dragør Borgerforenings alderdomshjem, byens første, stod i 1911 foreningen i 11.537,78 kr. Grunden havde foreningen fået af kommunen. Regnet om til 2006-priser svarer det til 11.537,78 x 53,96 = 622.578,61 kr. Så nøjagtigt er forbrugerpristallet naturligvis ikke, så det vil være mere rimeligt at sige ” lidt over 600.000 kroner”.

Så meget tjente de

gennemsnits-timelønnen for en faglært arbejder i hovedstaden – men pas på: jo længere man kommer tilbage i tiden, jo mindre præcis bliver statistikken. Den skal derfor ikke tages for pålydende ud i yderste decimal, også fordi arbejdstiden er blevet kortere, og det har virket som en lønforhøjelse, der ikke er med i talrækken. Og skatten er steget, hvad der virker den anden vej, selv om vi naturligvis får noget for pengene. Så brug især tallene frem til anden verdenskrig mere som en rettesnor. Men alligevel: når som før nævnt Dragør Borgerforenings alderdomshjem, byens første, i 1911 stod foreningen i 11.537,78 kr. svarer det i 2006-løn til fire-fem millioner.

1906 0,38

1907 0,40

1908 0,41

1909 0,42

1910 0,43

1911 0,44

1912 0,46

1913 0,47

1914 0,49

1915 0,49

1916 0,57

1917 0,65

1918 0,83

1919 1,44

1920 1,89

1921 1,82

1922 1,42

1923 1,37

1924 1,45

1925 1,51

1926 1,36

1927 1,30

1928 1,29

1929 1,29

1930 1,32

1931 1,32

1932 1,32

1933 1,32

1934 1,33

1935 1,34

1936 1,33

1937 1,36

1938 1,43

1939 1,48

1940 1,64

1941 1,77

1942 1,85

1943 1,99

1944 2,11

1945 2,26

1946 2,47

1947 2,63

1948 2,85

1949 3,08

1950 3,23

1951 3,56

1952 3,89

1953 4,03

1954 4,20

1955 4,39

1956 4,73

1957 5,01

1958 5,20

1959 5,49

1960 5,91

1961 6,44

1962 7,13

1963 7,73

1964 8,29

1965 9,16

1966 10,31

1967 11,14

1968 12,28

1969 13,47

1970 15,06

1971 17,04

1972 18,92

1973 21,69

1974 26,47

1975 31,73

1976 34,99

1977 37,83

1978 41,18

1979 45,32

1980 50,17

1981 55,23

1982 60,96

1983 65,00

1984 67,71

1985 70,52

1986 73,95

1987 80,34

1988 84,89

1989 88,04

1990 91,56

1991 95,64

1992 99,11

1993 101,68

1994 105,17

1995 109,25

1996 113,55

1997 118,14

1998 123,43

1999 128,26

2000 132,95

2001 138,97

2002 144,91

2003 150,66

2004 155,21

2005 160,02

2006 165,94

Dragør og de andre	Rettet 2005
	Dragør	Tårnby	Kbh.s amt	hovedstaden*
Indbyggertal 1.1.2005	13.156	39.507	615.115	1806.667
Indbyggere pr. kvadratkilometer 1.1.2004	721	609	1.166	631
Indbyggere på 67 år og derover (pct.)	14,8	15,6	12,5	13,1
Forventet vækst i indbyggertal 2001-2005 (pct.)		0,9	1,0	1,9
Antal fuldtidsledige pr. 100 17-66-årige 2003	3,1	4,1	3,4	3,6
Antal asylansøgere pr. 10.000 indb.	141	454	691	747
- antal statsborgere fra 3. lande pr. 10.000	187	150	188	234
Anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indb. 2000	44,5	90,2	81,3	76,5
Stemmepct. ved kommunalvalget 2005		66,6	69,9	67,2
Udskrivningspct. 2005	20,90	19,50	20,18	20,15
Grundskyldpromille 2005	15,7	14,0	13,04	12,78
Grundværdier pr. indbygger 2005? (kr.)	233.768	115.481	149.413	122.699
Beskatningsgrundlag pr. indb. 2005 (kr.)	152.414	133.977	154.942	143.626
do. efter udligning	152.414	129.643	133.741	133.324
Kommunens bruttodriftsudgifter pr. indb. 2005 (kr.)	45.225	40.584	45.995	43.516
Langfristet gæld pr. indb. ved udgangen af 2005? (kr.)	15.178	73	6.816	7.319
Kommunalt personaleforbrug pr. 100 indb. 2001	7,2	6,8	7,8	7,4
Serviceniveau 2005?**	1,04	0,99	1,08	1,04
Det beregnede skat/serviceforhold***	0,96	0,92	0,90	0,93
Antal pladser i dagpleje pr. 100 0-2-årige 2005	21,9	28,1	17,8	19,8
Antal pladser i vuggestue pr. 100 0-2?-årige 2005	26,6	31,3	17,6	15,7
Antal pladser i børnehave pr. 100 3-5-årige 2005	71,7	64,7	43,8	46,6
Antal pladser i fritidshjem pr. 100 6-9-årige 2005	96,6	66,2	26,5	17,3
Folkeskoleudgifter pr. elev 2005? (kr.)	50.911	43.532	43.615	42.356
Gennemsnitlig klassekvotient 2005?	21,01	22,11	21,15	20,72
Andel privatskoleelever 2005 (pct.)	3,9	8,20	12,50	14,71
Udgifter til folkebiblioteker pr. indb. 2005? (kr.)	760	691	692	530
Ugentlig biblioteksåbningstid 2003 (timer)	32,0	47,0	46,4	45,3
Ældreudgifter (netto) pr. 65+-årige 2005? (kr.)	40.115	27.928	36.174	40.794
Antal modtagere af hjemmehjælp pr. 100 67+-årige 2003	20	24,3	25,9	28,9
Flere nøgletal kan ses på www.im.dk.
*Hovedstadsområdet er af indenrigsministeriet defineret som København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.
**Serviceniveauet er indenrigsministeriets mål for den service, der ydes, når der er rettet for den aldersmæssige og sociale sammensætning
(udgiftsbehovet). Er tallet over 1, yder kommunen mere service end landsgennemsnittet.
***Det beregnede skat/serviceforhold er indenrigsministeriets mål for, hvor meget den enkelte kommunes borgere får for skatten renset for forskellige finansforskydninger, generelle tilskud samt udligning. Er tallet mindre end 1, slipper borgerne billigt til den service, kommunen yder.

	Indbyggertal og boliger
	Dragør		St. Magleby		Nuværende		Gns.prisen på enfamiliehuse i
	gl. kommune		gl. kommune		Dragør kommune		Dragør-St.Magleby i alm. fri handel
	indb.	boliger	indb.	boliger	indb.	boliger	årets kr.	2001-kr.
1901	1.792		977		2.583
1916	2.085
1921	2.048		1.034		3.082
1930	2.099		1.225		3.324
1940	2.093		1.250		3.343
1950	2.437		1.399		3.836
1960	4.243		3.789		8.032
1961	4.367	1.462	4.066	1.097	8.433	2.559
1962	4.369	1.463	4.307	1.244	8.676	2.707
1963	4.403		4.555		8.958
1964	4.383		4.612		8.995
1965	4.382		4.991		9.373
1966	4.357	1.425	5.141	1.606	9.498	3.031
1967	4.373	1.464	5.308	1.667	9.681	3.131	176.000	1.200.000
1968	4.361		5.477		9.838
1969	4.309		5.427		9.736
1970	4.259	1.494	5.665	1.821	9.924	3.315
1971	4.257	1.471	5.737	1.846	9.994	3.317
1972	4.205	1.511	5.764	1.875	9.969	3.386	325.000	1.649.000
1973	4.234		5.809		10.043		372.000	1.727.000
1974	4.342		6.324		10.666		356.000
1975					11.050		449.000	1.651.000
1976					11.803		418.000
1977					12.528		515.000
1978					12.578		712.000	1.964.000
1979					12.684
1980					12.779
1981					12.695	4.851	774.000	1.552.000
1982					12.730	4.875	639.000	1.164.000
1983					12.647	4.921
1984					12.642	4.889	869.000	1.393.000
1985					12.685	4.983	1.002.000	1.533.000
1986					12.637	5.077	1.169.000	1.726.000
1987					12.620		1.017.000	1.444.000
1988					12.423	5.136
1989					12.376	5.122	958.000	1.241.000
1990					12.282	5.193	903.000	1.140.000
1991					12.285	5.202	869.000	1.071.000
1992					12.365	5.217	869.000	1.049.000
1993					12.374	5.236
1994					12.329	5.259	923.000	1.079.000
1995					12.484	5.293	1.043.000	1.194.000
1996					12.519	5.335	1.232.000	1.382.000
1997					12.725	5.410	1.276.000	1.400.000
1998					12.778	5.443	1.575.000	1.697.000
1999					12.789	5.448	1.681.000
2000					12.753	5.461	1.886.000
2001					12.912	5.549	2.039.000
2002					13.075	5.588	2.203.000
2003					13.028	5.620
2004					13.076
2005					13.156	5.783
	Hvad hed gaderne?
	Amagers historiker, Dragørs fremsynede postmester Chr. Nicolaisen, indså allerede i 1926, at med den kraftigt voksende
	samfærdsel mellem Dragør og København, kunne det ikke blive ved at gå, at stort set hvert andet gadenavn i Dragør indre by
	var københavnsk.
	Rygtet vil nemlig vide, at et sparsommeligt sogneråd i tidernes morgen havde købt et læs kasserede gadeskilte inde i
	hovedstaden. Det kunne også godt se sådan ud, når man ser den liste, vi trykker her. Og hvad pyt - der var så langt derind, .
	at der i praksis kun havde været ringe mulighed for forvekslinger. Rygtet er ikke bekræftet, men visse historier er så
	hyggelige, at det er synd at bruge for mange kræfter på at efterprøve dem.
	Nicolaisen digtede derfor en stribe navne, der lød, som om de altid havde været der, og som var tilstrækkeligt forskellige fra
	de københavnske. Han satte tilmed system i sagerne: alt, hvad der gik øst-vest, kom til at hedde gader. Alt, hvad der gik
	nord-syd stræder. Med en ganske enkelt undtagelse, som man jo så kan more sig med at prøve at finde.
	En af Dragørs ældste beboere, fotograf Thorvald Holte, fik indtil sin død for ikke så mange år siden hvert eneste år julekort
	til Pilestræde, selv om hans gade havde heddet Bodestræde i efterhånden seks årtier. Det tjente overpostbud Helge
	Strøbech til ære, at kortene hvert år kom frem uden forsinkelse.
	Nuværende:				hed før i tiden:
	Badstuevælen				Baststrædet. Muligvis en forvanskning af Badstuestrædet - navnet gjaldt kun den del, der går
					fra Strandgade langs Borgerforeningens hus hen til Badstuevælen.
	Bagergangen				Silde Jenses Gang - eller bare Gangen. "Sild" kommer ikke af fisken - hans mor hed Cecilie.
	Batterivej				Batteriesvejen.
	Bjergerlav				Lille Grønnegade eller Sladregaden. Den østlige ende var ligesom det nuværende Hollandsfed
					kendt som Pustervig.
	Blegerstræde				Sct. Gjertrudsstræde.
	Bodestræde				Pilestræde.
	Bymandsgade				Lille Kongensgade.
	Byskriverstræde				Lille Brøndstræde.
	Charles Hansens Vej				Løkkestien.
	Chr. Mølstedsgade				Store Grønnegade.
	Deventergade				Rosengade.
	Engvej				Engvejen.
	Fiskergangen				Haregade - eller bare Gangen.
	Fogdens Plads				Store Fiolstræde.
	Hollandsfed				Pustervig.
	Jan Timanns Plads				Møddingpladsen.
	Jan Timanns Plads-Toldergade				Toldbodgade.
	Jens Eyberts Plads				Fischers Plads.
	Jens Eyberts Plads-Sønderstræde				Store Brøndstræde.
	Kampensgade				Snaregade
	Kongevejen				Store Kongensgade - k