mandag, marts 25, 2024
19:00
Dragør Borgerfoerning
Vores skønne forening fejrer fødselsdag. Dagen, hvor vi nok engang kan mødes og fejre vores stadige unge forening i festligt lag.
Vi kan nemlig med glæde invitere alle foreningens medlemmer til en skøn og uformel fødselsdagsaften. Traditionen tro vil denne aften bestå af fødselsdagskage og varm kakao m.m.
Vores skønne kommune fejrer i år 50 året for kommunesammenlægningen. Det syntes vi er værd at fejre på en ganske særlig måde, hvorfor vi samme dag vil fejre Dragør Kommune. I kan derfor glæde jer til denne dag, hvor vi får besøg af 2 særlige gæster.
Historiker Dines Bogø, som vil fortælle lidt om den gang vi blev til en samlet kommune, og borgmester Kenneth Gøtterup vil så fortælle om nutiden og festlighederne i forbindelse med 50 års dagen.
Fanen bliver rejst, og flagene fundet frem, så lad os sammen fejre borgerforeningens 118 års fødselsdag og kommunes 50 års fødselsdag.
Det er gratis at deltage for medlemmer, men af hensyn til indkøb skal du tilmelde dig gerne nu og senest den 24. marts 2024.
Foto: Dines Bogø