9. februar 2026
19:00
Dragør Borgerforening
FØR FASTELAVN … FASTELAVN
Flotte ryttere og heste samt musik og glæde
Ja, fastelavn er noget ganske særligt i Dragør og Store Magleby. Allerede inden det gamle år er gået, er planlægningen godt i gang. Vi ser, hvordan rytterne langsomt er begyndt at træne deres heste, og hvordan de bedst kan lave deres rute, så flest steder kan få besøg af rytterne, og så alle kan få mulighed for at nyde synet af de flotte ryttere og deres lige så flotte heste.
I år er det blandt andet hestene, vi får noget at vide om. Det er lykkedes os endnu en gang at få besøg af Iben Hagedorn, som er ekspert i at lave seletøj af snekkesten – et arbejde, som kræver akkuratesse og fingerfærdighed. Det er et meget gammelt erhverv, og ikke mange i Danmark mestrer det arbejde. Iben ryster måske også en god historie eller to ud af ærmet i løbet af aftenen.
En anden del af aftenen handler om turen rundt på punchruten, og det drejer sig selvfølgelig om musikken og sangene. Derfor er vi så glade for, at det i år er lykkedes os at få Jacob Lange og hans musikere til at hoppe ned fra musikvognen og ind i vores festsal med hele blæserensemblet for sammen med os at få rystet rusten af sangstemmerne. Vi skal nemlig synge alle de gamle skålsange og dejlige Dragør-/Store Magleby-sange, så vi er helt skarpe i sangstemmerne til de festlige fastelavnsdage.
Dage, som vi elsker i Dragør, og som gør det at bo her til noget ganske særligt.
Vi skal selvfølgelig også lige smage på punchen – den skulle jo gerne være lige så god, som den plejer.
Kom og varm op til de festlige fastelavnsdage.
Pris for dette arrangement inklusiv 1 glas punch: 25 kr.